Hånd om Pontoppidan

Editionsfilologisk kursus, SDU efteråret 2006

Med Henrik Pontoppidans forfatterskab som udgangspunkt skal kurset udvikle en forståelse og brug af tekstkritikkens forskellige discipliner, af studieudgavens etablering af noter og efterskrift, af brugen af breve i litteraturforskningen. Kurset er kompetencegivende for senere beskæftigelse i forlagsbranchen (herunder udgivelse af mere videnskabelig art), og i bladverdenen. Kurset forbinder sig således med de litteraturhistoriske studier, der er en selvfølgelig del af danskfaget og litteraturvidenskab – men på en anderledes måde, idet der er tale om hands-on-arbejde med litteraturhistoriens materiale: manuskripter, breve, anmeldelser med mere. De studerendes skriftlige arbejde udmønter sig dermed ikke i det sædvanlige opgaveformat, men i genrer som noter og efterskrift. Kurset er således også højest relevant i forsknings- og undervisningssammenhænge af mange slags.

Anvendte tekster (én pr. studerende, men de forudsættes alle at læse hinandens):

1. Borgmester Hoeck og Hustru
2. Hans Kvast og Melusine
3. Den kongelige Gæst
4. Et Kærlighedseventyr
5. Mands Himmerig
6. Stækkede Vinger
7. Landsbybilleder
8. Skyer
9. Det store Spøgelse
10. En Vinterrejse
11. Krøniker

De første fem tekster og tekst nr. 9 (som er meget kort) indgår i DSLs udgave af Smaa Romaner 1905-27 der er planlagt til udgivelse i 2007. Den studerende udformer i kursets løb det tekstkritiske studie af teksten ved anvendelse af evt. manuskript og af senere udgaver, udformer noter og giver forslag til efterskrift, dvs: tilblivelsen (under anvendelse af breve), tolkning, modtagelsen (under studiet af anmeldelserne) og eftertidens behandling. Hver af de studerende skal endvidere indskrive, oplægge og korrekturlæse (hinandens) "deres" tekster (anmeldelser, breve og udv. sekundærlitteratur) på www.henrikpontoppidan.dk. De oplagte tekster skal "sys ind" i efterskriften ved hjælp af links.

Kurset indledes med en forelæsningsrække:

1. Forfatterskabets placering i perioden.
2. Editionsfilologisk metode.
3. Pontoppidan-forskningens historie med særligt, men ikke eksklusivt henblik på editionsanvendelse: Vilh. Andersen, Ejnar Thomsen, Knut Ahnlund.
4. Fortsat: Karl V. Thomsen, Elias Bredsdorff, Thorkild Skjerbæk, Jørgen Moestrup, Børge Kristiansen.
5. HPs personlighed og arbejdsmåde.
6. HPs sproglige udvikling.
7. HPs produktionsmiljø: forlæggere og trykkerier, økonomi og samtidens litterære indflydelse.
8. HPs personlige relation til receptionisterne (brevvekslinger, modelbrug).

De efterfølgende studeringer koordineres og følges i en e-learning-ramme hvor samtlige deltagende har adgang til kommunikationen mellem underviser og deltagere der også indbyrdes kan diskutere i det fælles forum.

Afsluttende følger en håndfuld timer med fysisk præsens hvor resultaterne evalueres og diskuteres.

Flemming Behrendt.
ekstern lektor
Nantes, maj 2006.