Til den danske Sønderjyde
I aaben Mark du staar for Stød,
mens vi kan sidde hjemme;
du bærer Læsset af vor Nød,
det skal vi aldrig glemme.
Du har din Post, hvor Stormen slaar,
og anspændt man maa lytte,
men vil med Fred og gode Kaar
dog aldrig Vagten bytte.
Ja i dit Hjem du Dag paa ny
vil vente trods din Længsel,
og den, som staar, hvor han kan fly,
er Frimand i sit Fængsel.
Med Tro paa Gud, med Dansk i Mund,
med Blikket vendt mod Norden
som Fange paa din egen Grund
du vogter Fædrejorden.
Saa har du Magt, som du har Ret,
om ingen vil den ænse,
saa vil – blot med dit Aandedræt –
du Luften om dig rense;
og Sejrens Dag sig nærme vil
– den Sejersdag, vi mene –
da vi kan lægge Skulder til,
hvad nu du bærer ene!
C. Hostrup
