Børge Thorlacius Ussing til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fjerritslev. 28. maj 1913
fælles Kildevæld
Fjerritslev Realskole
28-5-1913.
S.t.1
Hr. Forfatter H. Pontoppidan!
Jeg fristes til at sende Dem min Tak, min ærlige og mente, for Deres venlige Brev2, og fordi De har ofret Deres kostbare Tid paa min Bog. De har set dybere i den, end flygtigere Anmeldelser, som det vrimler med, i Reglen naar, set min Kamp for at magte Stoffet og skabe det "værdifulde", men ogsaa set mine bristende Evner. Jeg har i min næstsidste Bog "En Præstehistorie fra Hindsholmen" haft et overdaadigt rigt Emne og kun formaaet at skrive 2 en Bog, der blev læst af faa, slaaet ned af Kritikken og nu solgt som Restoplag for 15 Øre Bindet. Nu min sidste Bog3: Skrevet er den, medens jeg læste Korrektur paa en anden Forfatters Bøger, underviste 44 Timer ugentlig, bestyrede en Realskole og gik som Rengøringskone daglig i den, alt for blot at kunne eksistere, og det er ikke gunstige Kaar for Udformen og Fordybning i Stoffet. Saa maatte jeg have den anonymt ud, da jeg lever under Forhold, hvor jeg tidligere er blevet truet paa min Stilling for min Pens Skyld. Det er jo heller ikke heldigt, og som jeg har tabt paa hver og en af mine Bøger, gaar det nok ogsaa denne Gang. En Redaktør skræmmede mig nylig med, at han aldrig skar en anonym Bog op. Heldigvis er der 3 dog faldet enkelte Anmeldelser allerede. At jeg ikke har forventet, at De har Deres Tid til udførligt at skrive en Kritik, er jeg og var jeg paa det rene med. Men jeg har ønsket at sige Dem Tak, fordi De har læst den, og dertil føje, at jeg som saa mange staar i Taknemmelighedsgæld til Dem. Deres "Et Grundskud" vil jeg blot nævne. Den har for mig betydet og bevirket Klarhed over, at Realismen, den ægte, der staar Livet nær, er mere og større end den farveløse Fotografering, der florerer i Nutiden og sejler under Kunstens Fane. "Et Grundskud" har røbet for mig, at der er dybest inde Slægtskab mellem Aandsretninger, m. a. Ord, Kildevæld, der er fælles; og gælder det for mit Vedkommende, 4 at min skabende Tørst næppe nogensinde stilles, og at jeg næppe faar Kaar eller Evner til, at faa mine Stemninger myntet ud i gangbar Mynt, saa maa jeg dog bekende, at er der noget, jeg visse Tider mægter at sige Tak for, er det, at jeg ikke fødtes kunstnerisk indifferent og som en aandelig Per Ligeglad, som det desværre er for mange Menmnesker beskaaret.
Med venlig Hilsen
Deres
B. Thorlacius Ussing.
