Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gl. Skagen. 2. september 1934
Sæden vælter op af Jorden
Gl. Skagen 2/9 - 34
Højen St.
Kære Henrik Pontoppidan!
Nu har jeg skullet skrive til Dem i lang lang Tid, hele Sommeren, og Deres Fødselsdag i forrige Maaned glemte jeg, hvilket jeg var meget ked af – og nu er der gaaet en Maaned siden og først i Dag, en kold stormfuld Regnsøndag, sætter jeg mig ned her ved mit Arbejdsbord, hvor jeg har skrevet saa mange Breve til Dem, og gør Alvor af det! Jeg haaber, at De er rask og at De har haft en god Sommer, hele den lange Tid har jeg tænkt paa Dem – Men i Forsommeren, da jeg kom herop, var jeg træt, jeg havde arbejdet ret meget i Vinter, og Hjærnen vilde pludselig ikke længer producere – og hele Sommeren gik uden jeg kom rigtig 2 i Gang igen – Den store Roman syntes at skulle ganske trykke mig til Jorden! Saa greb jeg til min gamle Metode, lod den passe sig selv og beskæftigede mig med noget! Det hjalp – nu er jeg i fuld Vigør igen – Stoffet er paany opstaaet af Graven, Marken har ligger brak, og Sæden vælter op af Jorden! Jeg er atter overbevist om, at jeg atter skal skrive en god Bog –
Vi har forøvrigt tilbragt en ret løjerlig Sommer, for første Gang har hele Familien været spredt til alle Sider, Arne har været i Norge, Søstrene rundt paa Gæsteri – Helene paa Holmslands Klit og jeg dels i Hellerup, i Aarhus og her paa Skagen – Børnene er jo i Færd med at være flyvefærdige nu og de synes at have god Lyst til at se sig om uden for Reden –
3 Forhandlingerne med Hegel om "Søkongen" førte heller ikke til noget Resultat denne Gang – han tilbød mig at optrykke første Bind af Romanen i 1250 Eksempl. og bød mig 1250 Kr. derfor! Men jeg afslog det, da det vilde udskyde den samlede billige Udgave i adskillige Aar, da Prisen 12 Kr. for de 3 Bind skulle opretholdes! Men jeg gir mig ikke – den samlede Udgave skal han udgive, som han har lovet –
Helene er heroppe nu – og jeg haaber at kunne beholde hende her September ud, da jeg nødig vil have nogen Forstyrrelse i den Arbejdsro jeg nu har – det er herligt at være i Gang igen! Det er noget rigtigt daarligt Vejr vi har, Storm og Regn – men forhaabenligt bringer September Sol –
4 Jeg længes efter at se Dem og sidde en Aftenstund igen hjemme hos Dem i Deres Stue og tale om alt! De for mig saa kære og skønne Aftner.
Jeg har en gammel Ven heroppe, Ritmester Zemann1, han er jævnaldrende med Dem, en rigtig Soldat, saaledes som man stadig har dem overleveret lige fra Middelalderens Krigstider! Hos ham sidder jeg ofte og hører paa Beretninger fra hans Tid. Han har ogsaa en Gang været Forfatter og skrevet Stykker, bl.[a.] "Lette Dragoner"2 –
Ind til Skagen kommer jeg ikke mer, jeg har kun været derinde for at blive klippet – jeg skriver og passer mine Trær og reparerer paa mit Hus! Saa jeg fører en lykkelig Tilværelse – Vi sender begge to mange hjærtelige Hilsner.
Deres hengivne
Harry Søiberg
