Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Tranevænget 2, Hellerup. 18. marts 1933
læser "Lykke Per"
Tranevænget 2
Hellerup 18/3 - 33.
Kære Henrik Pontoppidan!
Jeg synes, jeg maa underrette Dem om, at følgende Forfattere har nu givet Tilslutning til en Gave til K.K. Nicolaisen (Aalborg); hver med 20 Kr:
Andersen Nexø, Skjoldborg, Marie Bregendahl, Buchholtz, Richardt Gandrup, Olesen Løkken, Seedorf-Petersen, Hans Povlsen og Fru Aakjær og jeg.
Erling Kristensen og Knuth Becker har ikke Raad, men deres Navne tages alligevel med. (De giver vist 1 Kr.).
Gaven bliver et Sølvkrus med vore Navne indgraverede.
2 Jeg synes ikke, at det er absolut nødvendigt for Dem at deltage, men det vil jo glæde Fødselsdagsbarnet meget, om De ogsaa fandt Lejlighed til at paaskønne hans ikke særlig betydelige, men trofaste og dygtige Arbejde for at gøre en lang Række af gode Forfattere kendt i folkelige Kredse!
Tak for den hyggelige Aften sidst!
Nexø kommer hjem den 22de, skriver han; han er rejsetræt, og altsaa vist ikke rask!
Jeg læser for Tiden "Lykke Per". 3 Jeg har ikke læst den, siden jeg var 30 Aar! Jeg er meget glad fordi jeg atter stifter Bekendtskab med dette ypperlige Værk, der s[t]adig er fængslende, som om det var skrevet i Aar! Hvor lyser det af Mesterskab, Sandhedskærlighed og Menneskekundskab! Jeg ser det bedre nu end nogensinde før!
Med venligste Hilsner
Deres hengivne
Harry Søiberg
Helene rejste i Tirsdags! Hun er begejstret over at være hjemme i Fødelandet!