Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gl. Skagen. 2. december 1924
herfra skal vi – !
Gl. Skagen 2/12 - 1924
Højen St.
Kære Henrik Pontoppidan!
Hvad mon De tænker om mig, at jeg saadan lader Maaned efter Maaned gaa uden at lade høre fra mig! Men det er saa kedeligt at skrive, naar man ikke har noget godt at skrive om – jeg har læsset tilstrækkelig af mine Bekymringer i Aarenes Løb over paa Dem, og eftersom man bliver ældre, tror jeg ogsaa, at det falder vanskeligere at ty til andre med den Slags Ting.
Som De ser, sidder vi endnu heroppe ved Havet, vi skulde være rejst herfra for c. 2 Maaneder siden, om alt var gaaet, som det da saa ud til! Men jeg er blevet naret saa grundigt som nogensinde før i min 20 Aars Forfattertilværelse – I Begyndelsen af Aaret henvendte Nexø sig til mig angaaende Oversættelsen Udgivelsen af "De Levendes Land" og "Hjemlig Jord" paa Tysk – han var Leder af en Skandinavisk Afdeling hos Oskar Wöhrles Forlag i Konstanz og vilde blandt andet lægge for med mig, han oprullede store Fremtidsudsikter, og da jeg jo kendte hans Energi og Handlekraft, slog jeg til. Bøgerne skulde ud i Følge Kontrakt 1924 og jeg skulde have 10% af Bogladerprisen for hele Oplagets Størrelse udbetalt√ ved Bøgernes Udgivelse: c. 5-6000 Kr. Men nu for 14 Dage siden meddelte han mig, efter at jeg gentagende Gange havde bedt om Oplysninger om Udgivelsen, at Forlaget ikke kunde 2 udgive Bøgerne i Aar, at det først kunde ske i 1925 – At der i Kontrakten udtrykkelig staar, at Bøgerne skal udgives i 1924, synes han ikke at regne for noget, det ligner ham ikke rigtig, ialt Fald, naar det drejer sig om hans egne Sager – Jeg har meddelt ham, at jeg godt vil gaa ind paa at lade Bøgerne vente til 1925, men jeg vil da have 2000 Kr udbetalt nu som Forskud paa Honoraret!
Paa dette har han ikke indtil i Dag svaret!
Jeg har for Tiden ikke mindre end 5 uoverholdte Kontrakter med Udlandet – og nu har jeg sendt hele Bunken til Overretssagfører Lachmann i København! Har en Kontrakt ingen bindende Betydning, saa hører al Ting op –, disse Kontrakter har vel Paalydende paa mindst 12,000 Kr; der er dog ingen Mening i at man selv bliver stævnet og pantet, medens De Herrer Forlæggere ikke synes at regne deres egen Underskrift for noget! –
Men det skal blive Løgn!!
Det er en skrækkelig Tilstand at være i saadan Maaned efter Maaned at vente paa Penge uden at eje en Øre, i Dag er det den anden December, jeg skylder alle vegne – og ejer ikke Penge! Saadan gaar det, man er lige ved at tro sig oppe over Skyerne, saa falder man ned i et dybt Hul!
Hver Dag er mig en sjælig Lidelse at være her1, jeg har en Følelse af at være bedøvet eller lammet – i mit Indre rører der sig ligesom et afmægtigt Raseri som hos en Slave, der forgæves har søgt at rive Jernstængerne ud af Fængselsmuren – hvor bliver alt dog let graat og livløst og uden Interesse naar Fattigdommen lægger sine skidne tykke Fingre 3 over Livet!
Om jeg var indespærret i en Celle og frataget alt, mere medtaget kunde jeg ikke føle mig – jeg synes, jeg fra Dag til Dag kan se alle mine Glæder flygte med Kæmpeskridt bort fra mig – jeg synes jeg ældes, medens jeg samtidig hører en spottende Røst i mine Øren! Alt, hvad der før betød Livsglæde for mig herude i Naturen, har forvandlet sig til en Art Livslede! Havet og jeg, der før var Venner, er ligesom blevet Fjender, det keder mig og ligesom udpiner mig, saa jeg næsten aldrig mere gaar mine Ture langs Havet – og det samme er Tilfældet med Klitterne og Plantagen. Alt det, som før bevægede mit Sind, er her ikke mere, jeg er her som en Straffefange, der skal lide saa og saa lang Tid –
Nu maa mit Brev ikke gøre Dem altfor ængstelig for mig, jeg føler trods alt, at der er Kræfter i mig endnu – jeg staar atter foran en stor Opgave – alt i mit Indre har længe stilet derhen imod, og nu er Tiden inde! Jeg kan ligesom mærke en gærende Uro i mine Aarer, i mine Nerver af Stof og Grøde. Og jeg trøster mig med, at dette pinefulde Aar 1924 paa Skagen, har været dette Pres, det Tryk, der skulde lægges paa mig for atter at stille mig Ansigt til Ansigt med den nøgne Virkelighed! Det har ligesom altid været min Lod at maatte arbejde med Følelsen af at det gjaldt Liv eller Død for mig! Eller at jeg for hver Gang ligesom maatte begynde forfra igen –
Men jeg maa bort herfra – alt sover her en dødlignende Søvn, jeg har ikke en Sjæl at maale 4 mine Kræfter med! Men naar jeg kan komme afsted maa Gud vide – naar jeg henvender mig til Forlaget bliver jeg blot mindet om min Gæld til det paa 24,000 Kr. Naar jeg ikke har afleveret det Bind Fortællinger, som jeg har færdig, skyldes det, at jeg tror, at jeg har skrevet en virkelig god Fortælling paa c. 100 Tryksider, og at√ jeg gerne vil se paa den med friske Øjne før jeg gennemarbejder den og sender den i Trykken!
Altsaa jeg kan i Dag ikke sige noget somhelst om, naar vi eller jeg kommer til København! Alle de Udveje jeg prøver for at skaffe Penge mislykkes – i Dag gaar jeg ind til Brøndums i Skagen og forsøger paa at faa ham til at laane mig nogle Hundrede Kroner paa min Hollandske Kontrakt!
Men herfra skal vi – !
Ja, dette blev et Brev fyldt af alle mine Besværligheder – Børnene har vi haft i Sengen af Forkølelse, ellers er vi Gudskelov raske –
Min søde taalmodige Kone begynder ogsaa at tabe Humøret ved at være tvangsbundet her!
Og hvordan mon De selv har det, og Deres Kone, og Steffen! Fra Fru Eilertsen fik jeg Kort lige nu, hun og Mand skal atter afsted til Sollandene!
Modtag mange hjærtelige
Hilsner fra Lene og Deres hengivne
Harry Søiberg
