Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Athen. 25. februar 1922
Journalistik-Forbandelse
| [Brevhoved:] Det Bergenske Dampskibsselskab Bergen, Norge |
Dampskibet Meteor Athen den 25/2 1922 |
Kære Henrik Pontoppidan!
Jeg skulde ha skrevet for længe siden, men denne Rejse har ikke været lutter Fornøjelse for mig – Tredie Dagen efter jeg var kommen om Bord blev jeg syg om Natten, vist nok Influenza med Bronchitis og Slim paa den ene Lunge – i otte Dage laa jeg til Køjs og i de efterfølgende otte Dage var jeg saa medtaget (og hæs, saa jeg i nogle Dage bogstavelig talt ikke kunde tale) at jeg sad paa Dækket indsvøbt i Pels og Tæpper som en virkelig Elendighed! Og imens besøgte vi Neapel, Alexandria og Jerusalem – ingen af disse Steder var jeg med –, og til Cairo vovede jeg mig kun een Dag! Ja, det var en sørgelig Historie, de Dage, som jeg sad som Bylt, medens alle drog afsted til Jerusalem var tunge at tage – Og der er noget inde i mig som bliver ved at spørge, hvorfor skulde dette ske!
Men nu er jeg atter ved at blive mig selv 2 igen, og i Gaar var jeg paa Akropolis og rundt i Athen, det var en virkelig Oplevelse at se disse gamle Steder – jeg har forsøgt at se denne gamle Kulturs Stad for mig, men her maa Fantasien røre sig som i Drømme blot for at skimte det svageste Omris af den!
Jeg var sammen med Kaptajn Eilertsen og Frue – de to hører til de kæreste Mennesker, som jeg nogensinde har truffet – og jeg var kommen i stor ubetalelig Gæld til dem begge for al den Venlighed og Hjælp, som de viste mig, medens jeg var syg.
Ja, her sidder jeg, jeg som skulde fortælle om saa meget fra denne Rejse, og i mit stille Sind længes jeg efter at naa til Rejsens Ende! Og saa har jeg svævende over mig mit Løfte om at skulle skrive om Turen! Ak Ve! Aldrig nogensinde tager jeg ud paa en saadan Rejse med en Journalistik-Forbandelse over mit Hoved!
Jeg skal nok snart skrive igen! Jeg haaber at De er rask og at alt staar vel hjemme hos Dem! Eilertsen og Frue beder mig hilse Dem mange Gange! Og jeg sender Dem og Deres Frue mange venligste Hilsner og Tanker!
Deres hengivne
Harry Søiberg
