Sophus Schandorph til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Asnières, Frankrig. 6. december 1888
Deres "Atelierkritik"
90 bis Rue de Bécon Asnières (Seine) 6te Dec 88
Kjære Hr. Pontoppidan!
Idag har jeg fuldendt Deres udmærket skrevne, saa varmt venskabelige Anmeldelse af min ny Bog1. Ikke mindst er jeg Dem taknemmelig for Oprigtigheden og for Udsættelserne2 …… Skal vi drikke Du's paa Afstand? Skal vi forlænge vore Arme udover Nord-Mellemtyskland, og krydse dem paa den belgiske Grænse og bilde os ind, at vi har god Champagne fra Épernay?
Idet jeg afventer Deres Svar, vedbliver jeg at tiltale Dem med De.
Det kunde muligvis more Dem, at høre, at kun den sidste større Part af 2den Bog af "Birgittes Skæbne" er skrevet her i Frankrig, Resten laa i min Kuffert, da jeg tog hjemme fra. End ydermere laa hele Planen til "Den store Mademoiselle" nedskreven som en Slags Scenario i samme store Kuffert. Udarbejdelsen er sket i Versailles's Galerier, paa Saint-Germains Slotsterrasse.
Det er ikke saa sært, at jeg arbejder saa meget i Frankrig. Jeg bliver jo ikke nær saa meget forstyrret som hjemme. Jeg har ikke en Gang min kjære lille Bogsamling til at forstyrre mig. Min Kone er stadig 2 uendelig svag, tidt ligefrem syg; jeg selv er ikke saa rask som før, jeg lider af Fordøjelsesbesværligheder – véd ikke, om det er en Følge af Klimaet eller Levemaaden. Her er tilmed meget dyrt at leve, og mine to sidste Bøger har kun indbragt mig 5000 francs. Jeg har c. 3000 i Digtergage, og vi kan ikke leve under 9000, skjønt vi nøjes med to Værelser og ikke dyrker 1/10 af den Selskabelighed, vi drev i Kjøbenhavn. Jeg maa tidt nynne Henrik Hertz's Vers3:
For at leve maa jeg skrive
hvordan jeg end saa er stemt;
For at leve, maa jeg drive
Musen op til Vers og Skjæmt
Fordum kunde vi gaa. Nu maa jeg tage Droschker, naar jeg skal tilbagelægge de uhyre Afstande i Paris. Flere Gange har jeg tænkt paa at skifte Ophold af økonomiske Grunde, men saa har min Kones Sygdom ikke gjort tilladt et Opbrud.
I én Ting er jeg uenig med Dem, som jeg altid bliver med Folk, naar de vil opstille absolute æsthetiske Doktriner, 3 som jeg er det med Erik Skram nu – og det endda i høj Grad – som jeg i sin Tid var det, da han erklærede, at "det literære Jeg skulde hænges i Literaturens højeste Galge." For En ligger en, for en Anden en anden Fortællemaade, En maa have væggestore, en anden vinduesstore, en tredie rudestore Lærreder til at anbringe sine Figurer paa. Jeg hævder altid den rent anarkiske Tilstand i Kunstens Rige, der er hver Mand sin egen Herre. Fru Anchers Billede kan være udmærket, men et figurrigere, som det, De skizzerer, kan være ligesaa godt. Hvad vil endelig en dansk Roman4 paa 480 Sider, trykt med den hos os brugelige Flothed, sige, sammenlignet med en af Zola eller Daudet? Disse Romaner er meget længere. En anden Sag er det, om De har Ret i at mene, at jeg er heldigst inden for en snævrere Ramme. Det véd jeg ikke, det maa Andre afgjøre. G. Brandes var for Resten jo saa glad ved "Uden Midtpunkt" og "Smaafolk", Edv. Brandes ved "Det gamle Apothek".
4 Skrams Kritik bryder jeg mig ikke mere om, han er bleven en doktrinær Virtuos i at støbe en Kritik, som gaar i lange Linier uden om selve Værket – og vor gamle Ven Borchsenius, som aldrig har havt Kræfter til at gaa paa egen Haand, bliver jo, siden han har brudt ud, Dag for Dag aandløsere. I Deres Anmeldelse er der en stor Del "Atelierkritik", den, jeg for min Part sætter mest Pris paa.
Tag nu mine venlige Hilsener og tab ikke Deres Velvilje for
Deres hengivne
Schandorph
