Johan Rohde til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Norgesmindevej 16. 8. februar 1928
i Golling Sommeren 1892
8.II.1928
Norgesmindevej 16
Hellerup
Kjære gamle Ven.
Saa er det altsaa forbi. Din stakkels Hustru har endelig udstridt sin lange haarde Kamp.
Nogle drøje Aar maa hun have haft, men for Dig maa de ikke have været bedre – at skulle fra Dag til Dag gaa og se paa, hvorledes Din bedste Ven led uden Haab.
Saa var vel Afslutningen nu det bedste for Jer alle, men derfor bliver den jo ikke mindre vemodig, naar den kommer. – Jeg forstaar, hvormegen Sorg navnlig Du og Else maa føle. – –
Jeg tænker paa Antoinette, da jeg for første Gang mødte hende 2 det var nede i Golling som den lille Tyrolerby vist hed, i Sommeren 1892. Høj, slank og saare smuk kom hun imod mig, saa hjærtelig, som om vi vare gamle Venner, og jeg troer, at jeg siden i hende havde en god Veninde, en Veninde, min Hustru mange Aar senere fik og altid var glad ved.
En af de sidste Gange jeg saa Din Hustru ude paa Christianshavn sad hun i Sofaen og strikkede med en af Elses Smaapiger ved Siden af sig. Hun saa smuk og frejdig ud og smilede saa muntert til mig, at jeg havde ondt ved at forstaa, at hun var syg til Døden; tapper har hun været.
3
Dine Venner
Johan og Ása Rohde
Som omstaaende var skrevet modtog jeg Dit Kort – igjennem Johanne var jeg efterrettet.
Vil Du hilse Else og Einar; en af dem kunde maaske (pr Telefon) lade os vide, naar og hvor Begravelsen finder Sted.
