Valdemar Rørdam til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fuglebakken, Birkerød. 31. december 1930
Ensomhed sømmede sig bedst
"Fuglebakken", Birkerød, Nytårsaften 1930-31.
Kære Henrik Pontoppidan!
Hjertelig Tak for Deres Julehilsen, som viste mig, at også De havde vel tiet, men dog tænkt. Da Datter og Svigersøn til Påske flyttede ind på Slotsvej v. Bernstorff planlagde jeg en Tur til Deres Bolig i Nabolaget; så blev det Sygdom og Død, og siden lige til 2 nu Bekymring for Datteren. Idag har hun, 7 Mdr. efter Mandens Død1, født sin Pige2 No. 3; Slægtsnavnet fik ingen mandlige Bærer, men Moder og Barn har det godt, det var for os Hovedsagen. Og det ældste Barnebarn, som boer her, medens Moderen ligger på Klinik, lyser kønt op for os to snart gamle, midt i alle Bekymringer og Sorger. Godt, at De fik Deres Datter 3 rask og hørte godt Nyt fra Sønnen i Brasilien! Vi har yngste Datter3 siddende meget ensomt og langt borte som Nurse hos den franske Legationssekretær i Persien, men fik også fra hende en ret munter Julehilsen. Og der bliver jo Mørke nok til os endda, selv om et og andet Lys 4 lader sig øjne i den nærmeste Kres. Jeg har længe holdt mig i Ensomhed som det der sømmede sig bedst; men hvis De modtager Besøg vilde jeg dog meget gerne se at nå den Vej om en Dag. Da jeg læste Deres Randgloser i Flensb. Av. var det, som om jeg såe og hørte Dem. – Min Kone er på Barselbesøg i Kbh; men jeg veed, at hun [fortsat nedad i venstre margin:] som jeg sender Dem alle gode Nytårsønsker.
Deres hengivne
Valdemar Rørdam
