Valdemar Rørdam til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fuglebakken, Birkerød. 27. august 1923

forbi Svejbæk

Fuglebakken v. Birkerød
27/8 23.

Kære Pontoppidan!

Jeg har forgæves spurgt efter Dem på alle Københavns Hospitaler, men hører nu af Fergo, til min store Glæde, at De er lykkeligt udskrevet efter en Operation, der endelig har friet Dem for de frygtelige Ansigtssmerter. Det 2 var et godt Budskab! Selv om De endnu føler Dem noget medtaget, håber jeg dog, at De begynder at kunne arbejde, og ønsker Dem en god Eftersommer ved Gudenå – mon sammen med Deres Frue? – I så Fald beder jeg Dem begge modtage en hjertelig Hilsen fra os to.

Fergo sendte mig begge Poul Christiansens skønne 3 Tegninger og overlod mig Valget; jeg har valgt Blyantstegningen med Motiv fra Randers Fjord; skønt dens "Streg" er lettere end Deres, har den en herlig Holdning, foruden et Motiv, hvis Sammenhæng "Folk" kan forstå.

Hvis jeg, hvad der er muligt, kommer forbi Svejbæk en Ugestid ind i September, må jeg da stå af og hilse på Dem mellem Dag og Dag?

Deres hengivne
Valdemar Rørdam.