Ingeborg Raunkiær til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Blide v. Ballerup. 3. april 1905

føler det naturligt at sige Tak

Blide¹ v. Ballerup
3 April 1905.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan.

Sidste Foraar, da vedlagte lille Bog² udkom, havde jeg Tanker om at sende den til b.a. Dem og Amalie Skram. Ikke fordi jeg tænkte mig, at De vilde sætte synderlig Pris paa at faa den, thi det tænkte jeg mig ikke, men jeg havde Trang til at sende den som et Udtryk for min Taknemlighed og Hengivenhed, som jeg ved Fremkomsten af dette lille Arbejde fik Anledning til at vise. Hvorfor jeg ikke sendte Bogen, kan jeg ikke rigtig forklare. Jeg tror, det skyldtes dels Beskedenhed og – ja, det var vist i Grunden ikke andet. Men nu da Fru Skram døde³, blev jeg meget 2 bedrøvet over, at jeg ikke havde gjort det. Det vilde dog maaske have glædet hende at erfare, at hun havde i mig en af sine vistnok mest hengivne Læsere, som ved Læsning af nogle af hendes Arbejder (jeg kender dem ikke alle) omfattede hende selv med den varmeste Kærlighed og Sympati. Hendes Lidelser og Død gaar mig til Hjærte som var hun et Menneske, der i Livet har staaet mig meget nær og været mig kærere end de Fleste, jeg har kendt og holdt af!

Jeg har ingen Grund til at tænke, at den anden Forfatter til hvem jeg føler mig inderlig i Gæld – Henrik Pontoppidan – pludselig skulde blive revet bort fra Livet, saaledes at der ikke senere end nu skulde blive Lejlighed for mig til at give efter for den Trang 3 jeg har til at sige Dem en Par takfyldte Ord. Men hvad ved vi? Livet er saa usikkert for den ene som for den anden, og derfor vil jeg ikke opsætte at gøre det. – Den sidste Bog, jeg har læst af Deres, er "Det ideale Hjem", som næppe har haft nogen omhyggeligere Læser. Jeg haaber, at jeg senere i Livet skal faa Lejlighed til at vise Dem, hvilken speciel Interesse Deres Opstilling og Behandling der af Ægteskabets vanskelige Problem havde og har for mig, men rent fraset dette var Bogens Rigdom paa Skildringer af dansk Land og af dansk Naturs Stemninger mig en altid forunderlig frisk Kilde til Glæde. Naar man læser en Forfatters Arbejder som jeg læser Deres (som jeg dog ikke alle har læst) saa har man eller faar man en Følelse af, at man kende ham saa godt. Saa godt, at man føler det saa naturligt at sige ham 4 Tak.

Ja, andet var der ikke.

Deres i Ærbødighed hengivne
Ingeborg Raunkiær