Mette Marie Pontoppidan til Henrik Pontoppidan
April 1892
hvor taknemlig jeg er for Dig
Kjære Henrik!
Et Par Ord maa jeg sende Dig da jeg synes Du tog det saa svært højtidelig igaar Aftes, og jeg vil da bede Dig om ikke at gjøre Dig√ det saa tungt, jeg tager det slet ikke saa højtidelig da jeg ikke ser det gjør saa stor forandring i vort Forhold jeg er og vil fremdeles være glad for Raad fra Dig, og længes Du efter os eller der sker noget saa kan Du jo da altid komme herhjem, jeg vil altid være den samme, og altid følge Jer med mine bedste Tanker, saa maa Du ogsaa være glad og tænke med Glæde paa os det alt hvad jeg forlanger 2 vi skal altid bestræbe os for endnu at kunne hjælpe Dig til at være lidt glad for os.
Jeg glæder mig saadan over det gode Vejr I faar at rejse i. Gid I maa faa mange saa smukke Dage paa Jer Rejse, og komme hjem igjen raske og glæde, og bringe Friskhed med til os.
Vil Du hilse Din Kone, og sige hende min gode Tanke jeg har haft nu paa Morgenstunden, men som jeg nu da det gik til stykket ikke turde gjøre da jeg var bange at forstyrre lige før Rejsen. jeg havde ellers isinde at gaa der hen og aflevere et par Ord for at træffebede√ hende møde mig i Kastannie Alle, da jeg er kjed af at jeg ikke har faaet hilst paa hende, men jeg trode virkelig at det vilde være hende ubehageligt netop i disse Dage at komme til mig uden sammen 3 med Dig, men sig hendes nu at hun er den der kan jage alle mørke Skygger bort fra os alle, og at jeg er hende Taknemlig derfor og ønsker hende det beste, og under hende det ogsaa.
Børnene sover endnu. Hans har dog været vaagen en gang og raabt om jeg glemte den lille tykke Mand fra i Aftes, det glemer de vist ikke i Hast.
Jeg synes alt hvad jeg har skrevet staar saa flout og mat imod hvad jeg føler, men jeg haaber Du dog igjennem det vil faa en fornemmelse af hvor glad og tryg og taknemlig jeg er for Dig for alt hvad Du har været for mig, og Du vil nok altid bestandig√ være meget for mig.
Nu lykkelig Rejse.
Jeg rejser nu ikke til Åskilde da Du ikke synes om det. —
