Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 9. januar 1878

Kald og Vink

R. d. 9^de Jan. Form. 78¹ [Onsdag 9.1.1878]

Kjære Morten.

Det var i et stjaalet Øjeblik jeg skrev Din Hustru nogle Linier til, som ikke fik sagt hvad jeg gjerne vilde have havt Tid og Ro til at sige bedre. Dog bragte disse Linier et Brev fra Dig som uventet Høst, og Du skal ogsaa denne Gang have Tak for Billedet af Eders Liv og Din Virksomhed. Alt hvad Du skriver om din Stilling med dens Lys og Skygge, hjemme og ude, i det private og offentlige Liv, stadfæstede ganske hvad jeg stille og paa Afstand anede og dømte; og jeg forstaaer saa godt baade Din Glæde og Dine Savn. Hvad de sidste angaar, saa er 2 det jo en Trøst, at Din Stilling er saa foreløbig, afventende som den er, og med Hensyn til den første, Din Glæde, saa flytter den med Guds Hjælp med Dig, naar og hvor Hans høire Haand i Tidens Fylde vil føre og flytte Dig. Indtil den Stund kommer er jeg glad ved at vide, at Du kan skjønne paa og bruge Dit otium til Selvstudium og Selvudvikling, og vær vis paa, at de Savn og Indskrænkninger, Du føler i det Nærværende, skulle berede, udvikle og modne Dig til et Tilkommende, som i vore Dage næppe kan være langt borte og ikke som i gamle Dage er skikket til at gjøre den Unge 3 modløs eller haabløs eller nedslagen i det Nærværende med de lange Taarnvægter-Udsigter. Og vær saa glad ved de Opmuntringer, som Du har i Nærheden af Dit Sogneskjel, og ved de Kald og Vink, som udenfor dette kommer ind til Dig og vinker ad Dig.

– – Efter en lang Svæven mellem Liv og Død og efter en haard Lidelse fra igaar til imorgens Kl 6 er Maries lille Ellen² sovet hen. De kjære Forældre maatte ogsaa lære at bede tilsidst: Tag hende til Dig, Herre! og Barnet udaandede just under en saadan lydelig Bøn af Marie: saa faldt den Lilles Ro, Hvile og Fred ogsaa paa os, og jeg prisede for mig selv 4 og de Andre "Himlens Morgenrøde for Levende og Døde³"; – Fru Præstrud⁴ ligger endnu svævende mellem Liv og Død af en Brystbetændelse; hun var i Kirke 2 Juledag og gik saa tilsengs; til Middag skal jeg meddele hende Sakramentet. – Moder er ude hos Marie idag. Fra Knud have vi kun hørt lidt men godt. Pastor Boisen⁵ i Bjerregrav søger at komme til Lolland; jeg under ham det Bedste, men jeg vil, om det lykkes ham, miste det Bedste, jeg har her udenfor mit Hjem; han er bleven mig meer og meer lige til igaar, han var her og talede med mig om dette Ønske, som fyldte ham selv med stridende Følelser. Og saa Gudsfred, kjære Morten! hils Julie, Bodild, Hostrup og Mørchs fra

Fader.

[nederst på side 1 en tegning af en hånd der peger på ordene:] Laurberg og Leerberg⁶