Dines Pontoppidan til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 21. oktober 1874
Min Cicerone naar jeg vil vide Besked
21de Okt. [21.10.18741]
Min kjære Margrete.
Hvorlænge er det dog siden vi skiftede et Ord med hinanden. Men trods Tausheden er det dog min Trøst, at Du hverken har skiftet Fader eller Moder eller Hjem, men at disse gamle Navne maae blive ved at klinge Dig for Øre og i Sind med samme Myndighed og Forret. Saa er det ikke mindre en Trøst at vide Dig i Hænder og under Øjne, som tage og see paa Dig saa mildt og saa godt som var Du under de gamle Hænder og Øjne. Jeg ønsker ofte at kunne titte ind til Tante2 og hendes Niece og følge med Eder 2 hen til Jensens3; men Afstanden er for lang til at kunne faae saadanne Ønsker sat i Værk. Vi maa saa nøies med og glæde os over, at Brevduerne flyve over Land og Hav med Lethed. Jeg faaer ikke saa sjelden en Kurren af Dine Duer rundt om i Randers, snart kommer En, snart en Anden, sidst Anna Wegener, og bringer Hilsen fra Dig; og altid glæder det mig at mærke Dine Venners Glæde over at faae Brev. – Jeg savner Dig jo paa mange Maader, men især som min Cicerone paa Gader og Vandringer; thi Inger og Mathilde 3 ere lige blinde Høns overfor Publikum, naar jeg vil vide Besked.
De Andre fortælle Dig nok alle Nyheder, dog maaske ikke, at jeg i Efterm. skal vie en ung Kjøbmd Nørgaard4 til Jfru (Frøken Kempel) og i næste Uge en Kjøbm. Simmelhag5 til Frøk. Petersen hos Gross. Bojes. Jeg tør være vis paa, at Du kjender alle 4 Personer bedre end jeg.
Frants Faurschou er meget daarlig. Fru Faurschou vedblivende svag. Deres ældste Datter skal ind til Cursus i Frøk. Zahles Institut; Dorrit6 er meldt til Præst for Alvor i Vinter. Vi ere glade ved Morten7 og jeg tror han er glad ved at have optaget en 4 Gjerning her, som fylder ham og udfylder hans Tid godt. Hver Onsdag Aften holder han Foredrag i Skriftestolen med mig som Sekundant; hver 3die Søndag omtrent prædiker han for mig og skal fra 1ste Nov. undervise 5 Timer ugentlig i Historie i de 2 øverste Kl. hos Frøken Petersen.
Min stakkels Broder8 og Henry Ox.9 ere Skyerne paa vor Himmel; de maae jo dog nu ikke fordunkle Bryllupsglæden hos Tante Bylow10.
Det regner idag og jeg har ondt ved at komme ud; derfor drypper det maaske paa Dig. Hils nu først og sidst Tante og saa alle dem, som gaae og ligge sidde√ mellem hende og Dig.
Gudskelov, kjære Barn, Levvel.
Fader.
