Antoinette Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Hornberg, Baden. 24. juli 1912
bryder sig egentlig ikke om bo i Danmark
24-7-12. |
Hornberg Baden |
Kære Hr. Galschiøt. Idag vil jeg sætte mig ned og skrive til Dem, nu har vi fået det andet Brev, uden at jeg har takket Dem for det første, og vi er dog altid så glade for Deres Breve. Men jeg har knap med Tid i denne Sommerferie, vi er jo nu 6 Mennesker hver Dag, og jeg må selv skaffe og lave al Mad, – det er mig forøvrigt ikke besværligt, men det tager Tid, og den Tid, der bliver tilovers går med Spaseren og Snakken. 2 Vi er alle i Sommerferie-Humør – glade og raske.
Min Mands mindre lyse Humør, som De nu to Gange har talt om, mærker vi intet til i det daglige, tvertimod, han er virkelig underholdende og vittig for os alle – ser rask ud og runder sig kendeligt. – Men når han er ene og tænker dybere over Livets Vanskeligheder og Forholdene i vort lille Fædreland, bliver han mismodig og træt. Tilbage og bo i Danmark bryder han sig egentlig ikke om, men kunde alligevel nok ønske, at vi boede lidt nærmere Helsingør, så en hyggelig 3 Vekslen Tanker var mulig; vore Vinterplaner er ganske svævende, (hvad De vist allerede har forstået af mine Udtalelser), og kan lige så godt ende med Nord som med Syd.
Vore Bekymringer for Steffen er forsvundet, han er jo den samme store Bølledreng, som altid. Jeg kan dog nok mærke, han har udviklet sig, – også åndeligt, – han har blandt andet begyndt at få Evne til at udtrykke sin "Mutterwitz1", som tidligere altid løb ud i den bare Forvirring.
Han og Hans Reiffenstein2 har gjort Bekendtskab med et Par tyske Småpiger, som de lemfældigt gør Kur til. – Det er jo ingen Skade til, da det øver dem godt i Tysken.
Else har vi haft stor Glæde af at have, jeg synes, hun kun har forandret sig til sin Fordel, er på alle Måder hjælpsom og hyggelig. Eftermiddagstoiletterne er ikke engang bleven set på. I de første 14 Dage, hun var her alene, overtog hun hele Husførelsen og Madlavningen, jeg måtte kun hvile og slikke Sol. Hun finder sig absolut udmærket tilpas i disse små landlige 4 Forhold. D. 3die August er vort Lejemål her udløbet, vi flytter så tilbage til Freiburg, og slår os igen til Ro dèr for et Par Måneder, mens eventuel Korrekturlæsning foregår.
Det lille stærkt kolorerede Billede, De trak op af Nathansens, morede mig. Siden hans Sceneinstruktør-Dage, har jeg lagt Mærke til en stadig tiltagende Lyst til extravagant Udhaling. Kunde han dog blot give sine Arbejder en anden Kolorit. –
Deres gode Råd med Hensyn 5 til forandret Hårfarve skal jeg tage mig efterrettelig, – det falder mig så meget lettere, eftersom den naturmæssigt har forandret sig, så jeg ser ud, som jeg gik med Pudderparyk.
Mange og meget venlige Hilsner til Dem fra os alle 4. Min Mand skriver til Dem, så snart, vi har en ny Adresse.
Deres hengivne
Antoinette Pontoppidan