Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 21. juni 1912
granvoksne Børn
Helsingør 21 Juni 12
Kære Fru Pontoppidan
Det bliver kun en ganske lille hurtig Hilsen, De faar fra mig, men jeg vilde dog gerne lade Dem vide, at jeg tænker paa Dem den 25de og sender Dem de bedste Ønsker for det kommende Aar. Jeg fik Deres Mands Brev et Par Dage efter min Hjemkomst, og skønt det just ikke straalede af Glæde over Livet i Almindelighed eller Tilværelsen i Hornberg i Særdeleshed, bragte det dog gode Budskaber om Fremgangen baade i hans Arbejde og i Deres Befindende, og det var jo ikke saa lidt værd. Og nu tænker jeg, at Velbefindendet er steget yderligere, nu De har faaet Else til Dem. For hun er da en ualmindelig sød og forstandig Pige og hun glædede sig saa umaadelig til at skulle "hjem". 2 Steffen har jeg desværre ikke set endnu efter min Hjemkomst, men det er ikke hans Skyld, for han har været her 3 Gange uden at faa fat i mig. De 2 Gange var jeg borte og den 3die vilde han ikke gaa ind, fordi her var nogle paa Visit. Men det tyder da paa, at han længes efter at høre fra og om Else. Deres Mands Bekymring for, at han skulde have emanciperet sig noget af Familieforholdet, tror jeg er ganske uden Grund. Han var, da jeg rejste, den samme store Dreng, han altid har været og glædede sig umaadeligt til at skulle ned til Dem. Han kunde Antallet af Uger og Dage, til han skulde rejse, paa sine Fingre. De vil ogsaa nok finde ham uforandret om end nogle Tommer højere. Det er granvoksne Børn, De har. Hvad giver De mig for Jomfru Else?
3 Samtidig med Brevet fra Deres Mand fik jeg saamænd et fra Deres Svoger, Prof. Knud P., om jeg vilde hjælpe ham lidt med Oplysninger om en Lejlighed i Helsingør. Vi staar nu i Brevveksling derom, og jeg tænker, han en Dag kommer ned til mig. Det skulde glæde mig, om jeg kunde skaffe ham, hvad han ønsker.
Ja, min Hjemrejse over Nordsøen var fæl, men jeg slap dog over med nogle Timers Forsinkelse efter at have ladet lidt af mit√ dybeste Indre blive tilbage i de vildene Vover, og det skønt vi drev omkring for Vind og Strøm i 4 Timer, medens et sprængt Rør i Maskinen blev udtaget og erstattet med et andet. Jeg svor en dyr Ed paa, at jeg ikke oftere vilde over Nordsøen, naar jeg gik til England, og den Ed agter jeg at holde. Det var et fælt Farvand. 4 Herhjemme var det endnu mild Vinter, da jeg kom – Vejr til Overfrakke og Galoscher, men nu synes det dog at ville bedre sig – i det mindste er det idag smukt Sommervejr med klart Solskin, let Nordenbrise, og hvad der ellers hører til, for at man skal tro paa Sommerens Komme. Haven er overmaade skøn, og naar jeg imorgen har den ganske Familie Tryde med Kæreste – for Agnete har forlovet sig med cand. jur. Vibe Hastrup – til Middag, tænker jeg, at jeg føler mig√ ganske hjemme igen, som om jeg aldrig havde været herfra. Alligevel savner jeg altid, naar her er nogen hos mig, et Par gode Venner – De kan maaske tænke Dem, hvem jeg mener. Det skulde glæde mig, om det Savn snart blev afhjulpet. De hjerteligste Hilsner til Far, Mor og Barn
fra Deres hengivne
M. Galschiøt