Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 23. juni 1887 (omtrentlig datering)
jeg gaaer hver Dag i Spænding
*Juni 1887 [c. 23.6.18871]
Min kjære Margrete!
Jeg har ondt af Dig med de daarlige Nætter, som vel neppe vil blive bedre, efterhaanden som det bliver nærmere; men det er jo ikke noget ualmindeligt, saa det kjender man Alle. Du maa jo gjøre Dit Leie lidt blødere og stoppe Puder ind hist og her – og saa maa Du ogsaa finde Dig i, at staae op og røre Dig lidt, faae lidt at spise, ja endogsaa sy lidt om galt skal være, indtil Du saa igjen kan finde Hvile og faae en lille Søvn. Saaledes maa man jo maneuvrere sig igjennem og underholde sig selv saa godt man kan; sove om Dagen og staae op om Natten, som det kan falde; det kan man nok gjøre for en kort Tid; kun gjøre sit Bedste for at holde Kræfter og Humeur oppe. – Hvor det var underligt bevæget at see det Brev fra Din Fader2; jeg kan aldeles ikke huske noget derom; hans politiske Interresse deelte jeg ikke meget den Gang; Bogen har Krarup vist kjøbt paa Auction efter Tvede.
[tilføjet i marginen:] Hver Gang det ringer, venter jeg at spørge fra Eriks; ikke fordi jeg har Grund dertil, men fordi jeg hver Dag gaaer i Spænding. Johanne har det ellers godt. Gud hjælpe og styrke!
