Marie Oxenbøll til Johanne Elisabeth Ostenfeld f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 27. maj 1887
jeg savner aldrig at kunne komme i Kirke
Fredag *Til Lisbeth, Mai 1887 [27.5.18871]
Mit kjære Barn!
Skjøndt Du slet ikke har fortjent at faae Brev2, saa har jeg dog Lyst til at stile Ordet til Dig, deels for at sige Dig, at vi virkelig har savnet Dig meget i denne Uge, ikke mindst Pachmann, deels fordi det meste af det, jeg har at meddele har mere Interresse for Dig end for Margrete og endelig fordi Inger vil skrive lidt til Margrete. – Ugen er gaaet saa underligt hen, deels meget stille og dog med al Slags Uro, særligt forvoldet af Ingers Elever, der deels paa Grund af Pintseferien3 og deels ved√ Landliggeriet her bragte en Masse Vrøvl istand. Saa Inger har været ør i Hovedet og haft fuldt op af al Slags, saa der ikke er faldet meget af til mig; men saa har jeg seet en Deel til de Kampmannske Børn, Erik og Johanne og flere.
I Søndags var vi til fiin Middag hos Eriks paa Aspargesbudding, Kyllingesteg og Rødviinsbudding4. 1ste Pintsedag skal vi der hele Familien og 2den Pintsedag kommer de her. Forresten tager Valdemar vist til Havreholm og Inger til Hjørlunde med Kampmanns Børn, saa de faaer kun Æren af Holgers og mit Besøg.
2 Foruden sin Travlhed i denne Uge har Inger haft en Deel Selskabelighed at passe, deriblandt en fiin Soirée i Dansk Kvindesamfund5 for Fru Edgreen6, hvor den grønne Silke maatte holde for, og i Gaar hos de helsingørske Møllers7, hvor hun traf sammen med 2 ostindiske Brødre8, samt mange andre af Slægten og de nygifte9; Du var ogsaa indbudt. I dette Øieblik gik hun over for at overvære den store Examen hos Marstrands. – Men nu begynder hendes gode Tid med Pintsen og det seer ud til at Sommeren bliver saa god, at det vil svie svært til hendes Pung. I Dag tager hun jo Afsked med Topsøe; i Morgen reiser Johanne Lund10 til Paris med Zachos og bliver maaskee borte i Maaneder. Hastrups tager med det første paa Landet; Fru Heyman har udbedt sig 2 Maaneders Sommerferie og Meiers Børn skal heelt ophøre at spille for det første, da Lægen har erklæret, at Anna maa skaanes paa enhver Maade.
Hvad siger Du om det Regnestykke? og dersom Peters Penge udebliver, saa bliver der nok ikke meget tilovers at ligge paa Landet for. – – Jeg maa da huske at fortælle Dig, at Peters Moder11 fik saadan smuk Begravelse; hun blev baaret til Graven 3 af Holmens Folk, med Musik og et stort Følge; hun har jo i de mange Aar været Asylmoder for de fleste Nybodersfolk og de har ikke glemt hende. Jeg glædede mig over, at Peters 4 Børn, der var herovre fik at mærke, Bedstemoderen ikke altid havde været den Stakkel de fik at kjende.
Det var et forfærdeligt Veir, Kampmanns havde til deres Afreise, men heldigvis stod den kun paa i 2½ Time, saa Besværlighederne var hurtigt forvundet under et lille Ophold hos Rahrs. Vi havde Telegram fra Aarhuus, men har ikke senere hørt.
Hvor det dog har været koldt; vi har dunderfyret12. Jeg har rigtig haft ondt af Dig, der skulde nyde Sommeren, – og saa Dine tynde Kjoler, dem maa det da være heel galt med.
Gid Veiret nu maa blive bedre til I skal have alle Eders Fremmede. Det er vel meget for Margrete; men jeg haaber Du kan tage godt af for hende; hvor det er kjedeligt med den Hoste. – Ja – gid I maa faae en god og glædelig Pintse i Kirke og Huus – hvor jeg savner aldrig at kunne komme i Kirke; derfor vil jeg gjerne, at Inger skal tage til Hjørlunde 1ste Pintsedag, at hun kan bringe lidt af Livet derudefra ind med sig. Forrige Søndag havde Frøken Brosbøl13 og nogle Flere været derude og Frøken B. havde talt om Eftermiddagen til stor Fornøielse.
4 Nu er Du vist mæt og træt af min lange Skrivelse, thi Du er jo endnu ikke blandt Fremmede. Til Mathilde skrev jeg 6 Sider fornylig; det er vist ikke hende formeget. Jeg haaber Du husker at skrive til hende og saa venter jeg ogsaa at Du snart skriver lidt til mig om Din Hjemkomst. – Og saa beder jeg Dig hilse dem Alle paa det kjærligste fra mig og selv være kjærligt
hilset fra
Moder
Jeg synes godt om Eriks Bolig
Tak Margrete saa meget for hendes Brev
