Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 1. januar 1887
den glade Forventning
Nytaarsdag *1887 [Lørdag 1.1.1887.]
Min søde Margrete!
Det har hele Tiden været min Hensigt, Nytaarsdag at sende en Hilsen til Magleby Præstegaard med Tak til Alle dernede for al Kjærlighed i det gamle Aar; men nu har Dit lille Nytaarsbrev, som jeg samvittighedsfuldt havde gjemt til Nytaarsmorgen, saaledes vendt omkring paa alle mine Tanker, at jeg ikke kan finde de gamle igjen og derfor maa gaae lige lukt paa det, Dit lille Brev bebuder1. Ja – mit elskede Barn! jeg forstaaer det glade Haab, der sendes ud af hver Linie og glæder mig med Dig; men som en gammel Kone maa jeg sætte mig lidt ned og sunde mig og vilde ogsaa gjerne have Dig til at sætte Dig lidt ned ved Siden af mig, at vi kunde tale stille og smaat sammen om den glade Forventning. Thi Veien er lang, som Du selv skriver, (skjøndt neppe saa lang, som Du beregner) og især i den første Tid gjælder det om 2 at raade varligt baade legemligt og aandeligt. Den første Tid er i alle Maader usikker, saa endnu i et Par Maaneder maa Du være stille, stille i det Ydre og stille for Herren. – Det er vel for meget forlangt, men man har altid godt af at faa Formaninger, og naar Du har lagt Dig dem paa Hjerte, saa gaae trøstig og glad under Guds Haand. At Du føler dig saa vel tilpas maa da altid været et Gode, skjøndt jeg ikke kjender til det saaledes; men det er jo meget forskjelligt. – Ja – Gud give Eder saadan en kjær lille Sommerferie√ gjæst, om end adskillige Andre derved bliver jaget paa Dør.
Men nu maa jeg nok see om jeg ikke kan finde frem noget af det, jeg oprindelig vilde skrive om, særligt at takke for Julegaverne. Natkapperne skulde have bragt min Poesi i Flugt, men det er opgivet saa Du maa takke de rare store Pigebørn fra mig; jeg har i Sandhed beundret de fine Sting og det hele Arbeide. – At jeg fryder mig over Tæppet kan Du nok forstaae, thi jeg var meget kjed af de store Blommer.
Jeg har i det Hele haft meget at glæde mig over i denne Juletid og har ogsaa været 3 ret rask til at kunne tage imod det. Kræfterne er jo ikke mange, men jeg har ogsaa sparet paa dem. Inger og jeg har haft en Deel eensomme Timer, da Lisbeth har været meget paafærde, men det har naturligviis været mig en Nydelse at have Inger lidt for mig selv. Idag er hun taget en lille Tour til Helsingør, men læste dog først Dit Brev og blev meget bevæget, ligesaa Lisbeth; de hilse kjærligt.
Julen og Fødselsdagen har bragt mig mange gode Breve fra alle de fraværende Børn; men det bliver mig uoverkommeligt at gaae nærmere ind derpaa. Kun vil jeg fortælle at det gaaer godt i Hjørlunde. Skolen begynder den 7de og den 16de skal Kirken indvies af Hostrup.
Morten har haft en meget pæn Skrivelse fra Ministeriet2 hvori de lod ham vide at der Intet var til Hinder for hans Antagelse; men saalænge hans Sag stod for, kunde han ikke indstilles til Kongen. Nu har han ladet Ministeriet vide3 (paa god og høflig Maade) at saalænge kunde en bestaaende Valgmenighed ikke gaae uden Røgt og Pleie, saa nu vilde de begynde paa egen Haand, i Haab om at faae Stadfæstelse siden, idet de afholder sig fra det, der berører de statsretlige Forhold.
Idag er Holger taget en Svip til Hjørlunde mens Valdemar er ude paa Nytaarsvisitter, først og fremmest oppe hos Eriks.
Og nu har jeg gjort Nytaarsvisit hos Eder, I Kjære! og kan ikke blive færdig med at ønske godt for Eder.
Tusinde kjærlige Hilsner
Eders trofaste
Moder
