Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 23. december 1885

7 Sønner samlet til min Fødselsdag

den 23 Decbr *1885 [Onsdag 23.12.1885¹]

Kjære Margrete!

Dette Brev tænker jeg mig at komme til Eder paa 1^ste Juledag, naar Kirken og Middagen hver har faaet sit og I ere oplagte til at tage imod Besøg. Jeg kommer da for at bringe Julehilsen fra os Alle her, at vi ogsaa kan være lidt med i Eders Kreds. Vi kjender jo nu saa godt, hvorledes en Helligdag seer ud i Magleby Præstegaard og vi sende ofte et Suk efter den, eller vel snarere efter en Helligdag i Randers Præstegaard; men de to maae godt falde sammen og staae og vidne om, at der dog er fredlyste Steder midt i denne Verdens Uro. Jeg bliver tidt meget veemodig ved at føle, hvorlidt jeg har formaaet at holde Livet i mit Hjem oppe i den Aand, der alene giver den rette Fred og Glæde. Jeg maa atter og atter trøste mig ved Apostelens Ord²: "Dersom Nogle ikke tro Ordet, de kunne 2 vindes uden Ord ved Kvindernes Omgjængelse"; thi jeg er altid saa bange for ved stærke Ord at støde dem fra mig, jeg saa gjerne vil holde nær til mig.

Vi gaae jo Alle her med stor Trang til at gjøre hinanden glade og i det ydre mangler der Intet – men det bliver dog fattigt. Tante Hanne og Else kommer ikke herind. Jensen³ har dog tilsidst faaet Tante Tante [læs: Hanne] overtalt og det er jo absolut glædeligt; det er jo en stor Uret mod Børnene, at lade dem savne Mormoer.

Vi bliver jo saaledes kun de vante, men vi er da heller ikke kjede af hinanden. I selve Juledagene bliver her meget stille, Holger og Valdemar tager ud til Henrik og I faaer jo Knud for Eders Part, saa det bliver kun den gamle trofaste Erik, vi beholde. Men til Gjengjæld seer det ud, som om jeg kunde faae 7 Sønner samlet til min Fødselsdag. Holger har nemlig faaet Plads hos Poul Marstrand⁴ som Tegner og har saaledes kun fri selve Helligdagene 3 ligesom Valdemar. Baade han og jeg er jo meget glade ved den Plads, især fordi det er saa nær ved, at han kan komme hjem til Maaltiderne; at sige, Middagsmaden maa gjemmes til ham en Time. Hans Ven Neergaard har ogsaa faaet Plads, men paa en anden Fabrik.

Hvad Hans Peter angaaer kan jeg ^heller√ ikke tro, at han naaer til Magleby; han er nemlig antaget til Capellan af Pastor Licht⁵ i Horne ved Faaborg og samme Pastor gjør sit bedste for at faae Alt hurtigt ordnet. Hans Peter ~~skulde~~ skal prædike i Østerskjerninge i Juledagene men kommer saa en Tour herind for at see til os og ordne sine Sager. Louise er desværre slet ikke rask, saa hvordan man vender og dreier det, saa er der i det Forhold meget at bære for ham; men derfor er han jo lige glad for hende.

Vi har i disse Dage været opfyldt af andre meget svære Forhold, hvor der i Sandhed ogsaa er lagt Aag paa en ung Mands Skulder. Det er Doktor Jessen⁶, der i Gaar holdt Bryllup med Frøken Wøldike. De har jo været forlovede i flere Aar, men da han selv skulde sørge for Alt, har de ikke kunnet komme sammen før. Nu var det 4 da blevet endelig bestemt og da den unge Brud ikke kunde give Afkald paa lidt Høitid var det blevet bestemt til at foregaae ved Lys i Frederiksberg Kirke og nogle Brudepiger skulde da følge Bruden. Hun var herovre for en halv Snees Dage siden for at fortælle om det Hele og bede Inger tænke paa hende med Deeltagelse. Men saa for faa Dage siden bliver Faderen⁷ arresteret og dette er faldet over dem med Forfærdelse, thi hidtil har de, Moderen og Datteren, i det mindste, været visse paa, at det kun var daarlig Embedsførelse, der var i Veien med ham. Nu blev det atter Tale om at opsætte Bryllupet, men Jessen fik dog det igjennem, at det gik for sig i Gaar, efter at der var sendt Afbud til enhver fremmed. Inger var henne i Kirken og synes egentlig, der var saa rart; Glahn⁸ talte kjønt og godt og der blev sunget deilige Salmer, men det var jo ligefuldt en rystende Begivenhed. – Jeg skulde vist slet ikke have fyldt mit Julebrev med dette, men det har grebet mig saa meget, og jeg troer, jeg paa mine gamle Dage er blevet snakkesalig med Pennen, siden jeg ikke kan faae Lov med Munden.

Men under alt mit Skriveri er der imidlertid kommen en mystisk Kasse fra Magleby med tilhørende Brev. For Brevet takker jeg, men Kassen kan jo indeholde Alt mueligt og maaske slet
5 [ark] No. 2
Intet til mig, saa den vil jeg da ikke takke for endnu. Nu tusinde kjærlige Hilsner og "glædelig Juul".

Eders glade unge Piger maa have en særlig Hilsen.

Eders trofaste
Moder