Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 25. april 1883

men mine Børns Sag maa jo blive min

Onsdag den 25 April *1882 [25.4.18831]

Min kjære Margrete!

Det lange Brev, som Du forskjellige Gange har ladt mig vide, at Du ventede, maa jeg see, at faae istand i Dag og skal saa begynde med Tak for Dit rare Brev, som jeg har modtaget i denne Morgenstund. Længes Du efter mig, saa længes jeg vel alle Dage ligesaa meget efter Dig og vi vil saa i Fælledskab glæde os over, at Vinteren maa give tabt hvormeget den end stritter imod og at der sikkert snart bliver Udsigt til at Gamle og Svage kan begynde at røre sig. Vi taler naturligviis ogsaa om Sommerplaner, men de kan egentlig ikke behandles, thi de ere aldeles afhængige af lille Margrete Kampmann. Dersom hun skal blive liggende her, Sommeren over, saa maa Inger og jeg jo afløse 2 dem derhenne2, at de kan faae lidt frisk Luft, hvad navnlig Marianne trænger meget til; og dette er igjen afhængigt af paa hvilken Tid Christian3 kan faae Ferie. Du seer saaledes, at Alt staaer i det Uvisse og derfor har Inger bestemt sig til at tage til Samsø4 i Pintsen for at sikre sig den lille Udflugt og jeg tænker mig at komme til Eder sidst i Juni, dersom dette passer for Eder; maaske fra Hannes til Emils Fødselsdag5, begge Dage inclusive. Og saa har jeg tænkt mig at Hans Peter og jeg kunde slaae Følge hjemad, dersom I da kan have os paa een Gang; jeg kan jo faae hans ene Værelse. Nu kan Du jo lade mig vide, hvad Du synes om den Plan.

Børnene er naturligviis meget velkomne i Pintsen; sig dem det fra mig og tak dem for deres smaa Breve; jeg kan have dem, saa længe I vil undvære dem og Lisbeth har jo til den Tid god Leilighed til at følge dem omkring. De kan faae en Lykønskning med dem ind til 3 Onkel Knud6, der forhaabentlig paa den Dag bliver Dr. med.

Henrik boer hos mig i denne Tid og er flink og rar; han skal jo samle nye Indtryk og er derfor en Deel paafærde, men tilbringer dog ogsaa mange rolige Timer i sit lille Værelse. Nu er hans Bog jo kommet7 og jeg har læst den. Jeg troer nok den maa kaldes god, men der er naturligviis mindre gode Ting deri og flere Steder, som han vil faae ordentlig "paa Høvlen for", som Knud siger. Jeg veed ikke om han har sendt noget Exemplar til Eders Kant, ellers kan I godt faae til Laans her. – Om Udenlandsreise er der ikke Tale; i Juni Maaned agter han at opholde sig i Nordsjælland, ad Nykjøbing til, sammen med Rhode og Tornøe8, og i den Tid kommer saa Marie og lille Karen ind til mig. I Juli skal her jo være nordisk Kunstnermøde9 og det vil han overvære. Du seer, her er altid nok paa Færde og jeg bliver vævet ind i en Strøm, som det kan være anstrengende nok at begaae sig i, 4 men mine Børns Sag maa jo blive min, saa saalænge jeg ikke er blevet aandssløv eller aldeles aflægs maa jeg følge dem. Nu speider jeg efter min kjære Holger og er hver Dag utaalmodig efter at see Morgenbladet. Jeg har skrevet til ham efter en aftalt Adresse; men egentlig kan det ikke nytte at skrive til ham, før vi har hørt fra ham. – Inger gaaer med et stadigt Minde om ham, i Form af en haardnakket Forkjølelse, som hun hentede sig, da hun fulgte ham ombord; men nu er den dog bedre. Denne Forkjølelse i Forbindelse med hendes Timer og meget Arbeide til Rosenhoff, har gjort at hun har været meget anstrengt i denne Tid; men til 1ste Mai slipper hun 4 ugentlige Timer, der unægteligt vil savnes i hendes Pung, men alligevel er en god Ting, og saa kommer det længe lovede Brev.

Med vore gamle Patienter gaaer det godt fremad, den lille ligger hen paa samme Viis; men er mild og sød. I Dag kommer Niels i Anledning af Karl Ingerslevs10 Bryllup og til Pintse kommer Marie Lisbeth. Da Margrete ligger i Spisestuen, er der altid livligt og lyst omkring hende, hvilket Doktoren holder
5 [nyt ark, mærket:] Nr. 2.
meget paa. Professor Holmer11 seer til hende af og til og forresten holder Knud Øie med hende. – Vor lange Sygeliste blev da forøget med Duus12, der led meget til det sidste; han har jo nu i næsten 20 Aar lidt af det Saar, han fik ved Dybbel, saa det er intet "let Saar", som det blev kaldt i Beretningen. Det er forfærdelig svært for han stakkels svage Kone og Søn. I pekuniær Henseende bliver hun nok hjulpet. De gamle Tanter i Helsingør13 vil ogsaa savne ham meget.

Gamle Tante Marie14 har jeg ikke seet i de sidste Dage, men det gaaer godt fremad; det var godt, jeg supplerede Tante Hannes Brev med mit Syn paa Sagen, thi ellers var Hans Peter maaskee kommet herind ligesom Børge og hun kunde netop ikke taale, der kom Nogen, hvilket ogsaa Doktoren havde meget imod. – Min Broder længes svært efter at komme til sit eget Hjem i Frederiksberg Allé√, men han maa endnu vente.

6 Nu er jeg da begyndt paa at lave Lisbeth til og udruste hende med de smaa Kræfter jeg har; jeg er glad, det ikke er til Fremmede, hun skal drage af. Hendes Sengeklæder medbringer hun, hvilket jo er blevet Aftale, ikke sandt? skal hun ogsaa have Komode med, eller vil I hellere være fri for den? Er der i det Hele taget noget Du har at bemærke, saa kom med det snart. Store Kjøkkenforklæder skal hun nok faae, thi jeg haaber Du har Noget, at give hende at bestille. Hvad hun gjør, det gjør hun ordentligt, men hun har intet Begreb om de simpleste Ting, navnlig kan hun ikke tage paa et Strygejern. Hun er altid saa forjaget med Skolesager, at man slet ikke kan røre ved andet. Lad hende endelig gjøre Lamperne istand; hun klager altid over vore her.

Nu veed jeg at jeg har malet et langt Brev op, saa jeg haaber, Du kalder det et ordentligt Brev. Forresten skriver jeg saamange Breve, 7 at jeg bliver saa tør og ør, at der ikke er noget ved dem; men det holder Eder dog à jour med vort Liv herinde. Det er vel ogsaa Hovedstadslivet, der gjør En tør og ør, thi man kan ikke komme løs af det uden at reise fra det, og jeg længes unægteligt efter at komme paa Græs.

Jeg vilde have skrevet et lille særskilt Brev til Hans Peter, men det bliver ikke. Vil Du sige ham, at Brevet til Mikkelsen er besørget; (han boer nu paa Valkendorfs Collegium) og vil Du fortælle ham, at jeg har faaet et udmærket godt Kvistværelse, der kan være hensigtsmæssigt til at trække sig tilbage i naar man vil have Ro til at arbeide. Jeg giver saa 20 Kr mere om Aaret.

Nu kun de kjærligste Hilsner. Jeg glæder mig til at see Emil og Børnene.

Eders trofaste
Moder

 
[1] jf. Ingerslevs bryllup, Duus' død og det nordiske kunstnermøde. Året er 1883 og ikke 1882 som tilskriften angiver. tilbage
[2] dem derhenne: Niels' mor enkefru Kampmann der boede St. Knudsvej 3 med sin ugifte datter Marianne. tilbage
[3] Christian: Niels Kampmanns bror, der var postassistent i Brønderslev. tilbage
[4] Samsø: Niels Kampmann blev udnævnt til birkedommer på Samsø 14.8.1882 og tiltrådte 14.9.1882. tilbage
[5] fra Hannes til Emils Fødselsdag: dvs. fra 24.6 til 16.7. tilbage
[6] Onkel Knud: Knud blev dr.med. 11.5.1883 på afhandlingen Den kroniske Morfinisme. tilbage
[7] Nu er hans Bog jo kommet: Sandinge Menighed udkom 23. april 1883. tilbage
[8] Rhode og Tornøe: de to kunstnere Johan Rohde (1856-1935) og Wenzel Ulrik Tornøe (1844-1907). tilbage
[9] nordisk Kunstnermøde: afholdtes 2.-5.7.1883 på Charlottenborg i København. tilbage
[10] Karl Ingerslev: Carl Vilhelm Marius Ingerslev (1844-99), cand. jur., assessor i kriminal- og politiretten i København, havde tidligere været byfogedfuldmægtig i Randers. Han blev gift 26.4.1883 i Holmens kirke i København. tilbage
[11] Holmer: Valdemar Holmer (1833-84), professor, overkirurg på Københavns Kommunehospital. tilbage
[12] Duus: Ludvig Vilhelm Duus, død 22.4.1883 i Helsingør, 54 år gl. Deltog som premierløjtnant og kompagnikommandør i krigen 1864. Kaptajn 1867, oberstløjtnant 1880. Han var gift med Thora v. d. Recke og sønnen var Aage Ludvig Duus, f. 1861. tilbage
[13] de gamle Tanter i Helsingør: tante Sophie (Pontoppidan) og hendes søster Jensine Lindhard. tilbage
[14] Gamle Tante Marie: Birgitte Marie Pontoppidan (1804-88). tilbage