Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Adelgade 14, Randers. 11. maj 1880

Henrik i trøjen

Tirsdag Aften [11.5.18801]

Kjære Morten!

Efter igaar at have modtaget et kjært og kjærligt Brev fra Julie og i Dag et Do. fra Dig, kan jeg ikke lægge mig til Hvile uden at sende Eder begge en hjertelig Tak og sige Dig, kjære Morten! hvor glad og beroliget jeg er ved, at Du saa trofast tager Dig af Henrik2 og Hans Peter, der jo begge fortiden ligge mig særligt paa Hjerte. Jeg kan dog ikke slippe Haabet om, at al Modgang vil blive overvundet i saa Henseende, naar vi kun kan have Taalmodighed; og jeg for mit Vedkommende kan ikke skjønne, at Hans Peter er skikket til noget andet; men han maa have Tid til at modnes. – Nu venter jeg ham snart hjem, thi den Hebraicum haaber jeg han opgiver for denne Gang; men det var jo ønskeligt om Du kunde anvise ham, hvorledes han skal arbeide lidt herhjemme, thi ellers bliver der vist for trangt i de 2 smaa Rum. – Det glæder mig at høre at Henrik er ved godt Mod, thi det er nok en alvorlig Skole, han gaaer igjennem. Jeg sender ham imorgen tynde og bløde Sokker, saa Du og Julie maa endelig ikke besværes dermed; saa er han da idet mindste foreløbigt hjulpet, men der er jo intet der kan holde ud til den Medfart Fødderne og Strømperne faae. – Jeg mærker hver Dag, at jeg har endnu meget at ordne og bringe istand, saa Tiden knap vil slaa til for mig; men det er en stor Lykke for mig, thi derved forhindres jeg fra at falde sammen og der var jo intet andet, der kunde fængsle min Interresse. Jeg minder mig selv hver Dag om, at jeg skulde begynde at see lidt til de kjære Venner, der ere trofaste imod Faders Minde og hans Efterladte, men jeg kommer aldrig videre end til smaae Besøg paa Kirkegaarden og hos Kampmanns. Der er saa deiligt paa Kirkegaarden fortiden; Alt er saa friskt og gjenfødt og naar jeg kan komme der om Formiddagen, hvor man ikke er plaget af de mange Mennesker, saa kan jeg næsten ikke løsrive mig fra den kjære Plet. Og Mindestenen3 er baade smuk og forunderlig talende. 3 Det er jo imidlertid ikke som det skulde være, naar kun Stenene tale til os, og jeg har ogsaa gjort Forsøg paa at finde frem til St Mortens Kirke igjen; men det gaaer trangt af mange Grunde. Om Scharling vil jeg ikke udtale mig før jeg har hørt ham oftere. I Søndags havde vi en god Dag, thi da vare vi i Harritslev og gik til Guds Bord. Boesen er fortiden meget svag, men det mærkede man ikke i Kirken og hans Ord har jo særegne Veie til at naae os. Boesen er forresten meget nedslaaet over, at hans kjære og trofaste Sophus4, som han nævner ham, har maattet opgive sin Handel og forlade Randers; jeg troer, han er flyttet til Kjøbenhavn.

Hos Kampmanns har de det godt; Marie er aldeles ligesaa forelsket i sin lille Eva, som Julie er i sin lille "Perle"; den lille Erik er zart at see til, men synes dog ikke at feile noget. De 2 saakaldte store Piger reiste i Lørdags til Kjøbenhavn for at besøge Bedstemoderen5 og bliver der vist hele Juni Maaned, paa St Knuds Vei; 4 Jeg vilde ønske Bodil kunde komme sammen med dem; det var saa yndigt at see de 3 sammen ifjor. – Margrete og lille Hanne i Ørum tælle Dagene6 til den 8de, thi da kommer Jespersen for at afhente dem.

Det er nu ved at blive ganske mørkt saa jeg maa standse. Men endnu engang Tak for Eders Breve og Hilsen til Alt, hvad I har kjært. Gud gjøre det godt fremdeles. Jeg haaber paa at see Eders velsignede Hjem inden jeg igjen skal begynde en Vinter.

Inger og Mathilde ere gaaede ud for at see paa Udsigter, thi nu skal Fritz7 til at begynde Maleriet til Køster.

Godnat og Farvel.

Eders trofaste
Moder

 
[1] jf. Henriks militærtjeneste. tilbage
[2] Henrik: var mødt som rekrut hos ingeniørtropperne 5.5.1880. tilbage
[3] Mindestenen: Indskriften lyder: "Gud velsignede ham og han blev til Velsignelse". Stenen står i dag (sept. 2005) på kirkegårdens afdeling øst for Mellemvej, ved muren langs Mellemvej. tilbage
[4] Sophus: Iflg. folketællingen 1885 boede urtekræmmer Sophus Christian Boesen, 35 år, i Aabenraa 35, 4. sal, København, med kone og 3 børn. tilbage
[5] Bedstemoderen: fru Elisabeth Kampmann, der boede Sankt Knudsvej 3 på Frederiksberg. tilbage
[6] tælle Dagene til den 8de: den 8.6.1880. Af et brev til Margrethe 14.6.1880 fremgår at flytningen fra Ørum til Magleby da har fundet sted. Jespersens efterfølger i Ørum Frants Engelstoft var blevet udnævnt 19.5.1880. tilbage
[7] Fritz: maleren Andreas Fritz var blevet engageret af en kreds af borgere i Randers til at male et landskabsbillede som afskedsgave til læge Søren Køster. tilbage