Marie Oxenbøll til Emil Jespersen
Sendt fra Randers præstegård. 11. juli 1879
kalde hans Minde frem for Dem
den 11te Juli [Fredag 11.7.1879]
Kjære Svigersøn!
Herved sender jeg Dem det lille Mindeord1, der ikke alene er kjært for os, men ogsaa sandt; gid det nu maa kunne kalde hans Minde frem for Dem og gjøre Dem det kjært. Han vilde sikkert med Glæde have taget Dem op blandt sine kjære Børn. – Nu længes ogsaa jeg efter at se Dem iblandt os, men jeg veed nok, De maa endnu give lidt Tid før De faaer Lov at tage fat paa Gjerningen og jeg forstaaer, at det er svært at bie paa. Men jeg er glad ved at vide, at De i Margrete har faaet en fornuftig og trofast lille Veninde som De ikke behøver at være bange for, i Sandhed at dele Alt med, hvad Vorherre lægger paa Deres Vei. Og vi Andre ville jo ogsaa gjerne staae bi efter Evne og være med at dele Glæde og Sorg.
Tag nu tiltakke med disse fattige Ord indtil vi sees. Margrete vil nok forstaae at føre os nær til hinanden.
Deres
Marie Pontoppidan
