Marie Oxenbøll til Karl Povlsen
Sendt fra Randers. 21. april 1879

sygelig-omhyggelig for Smaating

den 21d April [1879]

Kjære Poulsen!

Da der end een Gang skal Brev afsted til Dem, har jeg bedt om at føre Ordet, da jeg flere Gange har haft Lyst til ogsaa at give en lille Lyd fra mig. Min Mand beder Dem nemlig, snarest at lade ham vide, dersom De, efter hvad De tidligere yttrede, kunde ønske at være fri for at prædike den første Søndag i Mai1; det er nemlig paatide, at han i saa Tilfælde træffer Foranstaltning til at faae Tjeneste besørget. Men kunne De, da er det ufornødent at svare, thi da kan han jo forholde sig rolig.

Og saa beder jeg Dem ret levende at forestille Dem at forestille, at De kommer til en Mand, der har været syg den hele Vinter og som Følge deraf er sygelig-omhyggelig for Smaating; dette vil De nok lære, som vi Andre, at oversee, og ligefuldt skjønne, at Guds Kjærlighed dog har Magt i hans Hjerte og at√ han dog kun tænker og vil det Bedste. – Naar De seer ham, vil De føle, at han maa høres med Kjærlighed. – Og saa beder jeg Dem fremdeles ikke at tabe Modet overfor den Opgave, der 2 er stillet Dem her paa Stedet; der er Mange, der længes efter Dem og jeg troer sikkert at der er en velberedt Jordbund for Deres Røst. – For min kjære Husbond og vi herhjemme er det jo en stor Beroligelse at have Dem at sende, som vi baade for Gud og Mennesker kan fremstille med en god Samvittighed. Saa faae vi Lov til i Stilhed og med Taalmodighed at bie paa Herren og see, hvad der er hans gode og behagelige Villie. Vi kan jo ikke opgive Haabet om, at Kræfter og Helbred vil vende tilbage, og Lægerne puste altid godt Mod i os. Det er saa svært, at see Hjemmet lukke sig for en stor Børneflok.

Der er endnu en Ting, jeg vil omtale, nemlig et foreløbigt Arbeidsværelse for Dem, kjære Poulsen! Det følger jo af sig selv, at der altid i vor store Præstegaard vil være overflødige Værelser, der naturligvis ogsaa staae til Deres Tjeneste, især Confirmantstuen; men vanskeligere vil det være, at skaffe Dem Ro og Hygge. Især i Mai Maaned, thi da haabe vi, at have 8 à 9 Børn om os, – men derom vil vi jo altid kunne tale.

Nu kun kjærlig Hilsen til Deres lille Hjem og Dem selv fra Alle her. Morten og Julie 3 have været her og bragt en glad Paaskefest med sig.

Farvel til vi sees

Deres hengivne
Marie Pontoppidan

 
[1] første Søndag i Mai: 4.5.1879, 3. søndag efter påske. tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage