Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 20. marts 1879
overflødig Travlhed med mange Ting
den 20de Marts *1879 [Torsdag 20.3.1879]
Mit elskede Barn!
Du kan vist knapt begribe, at jeg kan lade hengaae saa lang Tid uden at skrive til Dig, naar det dog har ligget mig paa Sinde i mange Dage; men der har været saa mange svævende Spørgsmaal paa Dagsordenen som jeg gjerne vilde skulde klare sig før jeg skrev, og nu kan jeg da ogsaa meddele Dig forskjelligt. Det vigtigste og bedste er dette, at Carl Poulsen1 til 1ste Mai møder som Faders Medhjelper og eventuelle Capellan, hvilket er blevet Fader og alle andre Vedkommende kjært at tænke paa og med Guds Hjelp ogsaa skal blive til Gode. Det har naturligviis lettet en Steen fra vort Hjerte, skjøndt det med det Samme letter vor Pung for 2000 Kroner om Aaret, men efterat denne Vinter, saa at sige, har rokket alle Fuger i de gamle, vante Forhold, saa kalde vi dette en god og mild Udgang, og takke Gud for som det omsider har føiet sig. Nu kan Fader faae Ro i enhver Retning til at samle 2 sammen paa de svundne Kræfter og behøver ikke at see en ny Vinter imøde med Ængstelse, medens vi Alle beholde vort store, rige Hjem en Stund endnu, og faae Lov at samles med hinanden, som hidtil. – Idet jeg nedskriver dette føler jeg, at jeg taler i matte og fattige Ord, men jeg kan ikke nægte, at jeg er saa træt baade paa Legeme og Sjæl, at endogsaa min Følelse er stump, thi denne uforanderlige Gang indenfor de 4 Vægge lægger Tyngde over det hele Befindende, om jeg end er rask og glad ved at see min elskede Ven bedres med hver Dag. Naar vi nu kan komme lidt ud at luftes med hinanden, saa kommer der ogsaa nogle nok lidt Svingkraft i Sjælen og dermed Frimodighed og Glæde. Fader er forresten saa glad og freidig, at han opmuntrer os Alle, men han kan jo give os Alle nok at bestille, thi han har saa god Tid til at optænke alle muelige Ting. Han er kun oppe nogle faa Timer af Dagen, men er dog begyndt med sine Confirmanter, og det kan godt gaae, saa nu haabe vi, at han maae faae Lov til at confirmere dem Søndagen før Pintse2. Det er den eneste Gjerning, der er ham magtpaaliggende og som han vil give sig af med før 3 sin Sommerreise, der rimeligviis gaaer til Karlsbad, da Lægerne holde paa, at det maa skee. Nu er han ogsaa forligt dermed, saasandt Knud kan komme hjem og følge ham dertil, og jeg er ogsaa blevet glad ved at tænke derpaa, i det Haab, at Fader bliver saa rask, at han kan gjøre Reisen, over Stettin, uden at anstrænges formeget. Bekostningen er jo stor ved saadan en Reise, men den overkommes jo nok.
I dette Øieblik sidder Inger hos Fader og faaer en vidtløftig Besked angaaende en Reise til Biskoppen3, som hun imorgen skal foretage, i Anledning af Capellansagen; vi blive Allesammen saa dygtige i alle Slags offentlige Bestillinger, thi deels er der virkeligt en Deel, der skal besørges, og deels har Fader jo lidt overflødig Travlhed med mange Ting, hvilket jo altid gjælder Syge. Hvad det egentlig er, Inger skal udrette, veed jeg ikke, men hun er vel nok istand til at give sig i Lav med Høiærværdigheden.
Fra Erik og Knud have vi haft gode Breve, der dog ikke egne sig til Circulære. Gud give nu Knud maatte komme hjem i god Tid, og at Du og han, samt Henrik, kunde samles her ved Valdemars Confirmation4, der jo vil falde 4 lige ved Faders Afreise. Fru Dyrhauge var her forleden og talte om sit Sølvbryllup5, der jo falder Dagen efter Confirmationen; og det lod paa hende, som om det var meget godt, om Du kom paa selve Dagen. Jeg skal hilse fra hende; hun var saa glad over Sønnen og havde saa mange Tanker for Sølvbryllupet, der nok samler en Mængde Mennesker.
Nu maae vi jo see, hvorledes det Alt vil forme sig; Du veed nu, hvorledes det stiller sig for os og forhaabentlig falder det godt sammen med Dine Udsigter til en lille Reise herover; saa nu vil vi see ud med et godt Haab mod dette lyse Punkt og den kjære Sommer i det Hele. – Lad mig vide, hvad det er jeg skal ordne for Dig med Klæderne; jeg skal gjøre det paa det bedste, skjøndt det staaer daarligt til med min Ordnen af Alt mueligt, der ligger udenfor Faders Passen og Pleie; han seer helst, at jeg ikke viger af Pletten og samtidigt er den kjære, trofaste Tante Caroline fuldt beskjæftiget som Secretair og meget mere. – Tak for Nattrøierne; Inger har neppe Tid til at tænke paa Ønskeseddel6, mens jeg veed, hun vil gjerne have et simpelt hvidt Forklæde (ikke Kjøkkenforklæde); Lommetørklæder ere jo altid velkomne baade hos Marie og hende.
[teksten fortsætter lodret nedad i venstre margin:] Nu kun de kjærligste Hilsner til Tante og Jensen; Din trofaste Moder.
