Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 8. december 1876
mit stærke Syn bøder paa Faders svage
Fredag [8.12.18761]
Kjære Morten!
Tak for Dit Brev og for den omhyggelige Besked om Julies Tilstand; det er mig en stor Beroligelse at vide, hvorledes hun i Sandhed har det, thi jeg var ved at blive lidt ængstelig fordi jeg syntes, det var saa længe siden, vi havde hørt fra Eder. Nu er jeg trøstig og tør ikke bekymre mig. De unge Koner ere et skrøbeligt Folkefærd, som man maa have Taalmodighed med og som maae have Taalmodighed med sig selv, men forresten ikke see ængsteligt paa de mange smaae og større Tilfælde, de kunne møde. Det er jo naturligt, at I ere meget forsigtige og omhyggelige og det er ogsaa godt, saa har man Intet at bebreide sig. – Her staaer Alt vel til og vi føle os i disse Dage heel stolte over vor lærde Søn2, men Æren bliver nok ogsaa den eneste Frugt af det Forsvar, thi Erik mener da selv, at han har ingen Udsigt til en Plads paa Hospitalet; der er for Mange om det; det er ikke som med Theologerne; Boesen3 er heel fortvivlet over ikke at kunne 2 faae en Capellan. – Du maa ikke have studeret din Lupus rigtigt, thi ellers maatte Du have seet, at der paa Titelbladet staaer angivet Dagen, da den skulle forsvares; men saa haaber jeg, at Du saameget bedre studerer Frederik Nielsens Bog4 om Pavekirken; jeg læser den i denne Tid for Fader, der er meget glad ved den. – Vi ere ikke fri for at være lidt fortvivlede over de korte Dage og lange Aftener, men det er jo en Lykke, at mit stærke Syn kan bøde paa Faders svage, saa det er jo en god Tid at faae Noget læst. For Øieblikket er Fader og Margrete ude hos Frøken Lilienskjold5 til en af de bekjendte 5 The’r; hele den Vegnerske Familie, tilligemed Olla Herskind6 og endnu 2 Tilreisende, have idag været til Guds Bord; det er en sjelden elskværdig Familie, der heller ikke er bange for at bekjende Vorherres Navn; jeg har især med Aarene faaet mere og mere Respect for Fru Vegner7.
Vi have megen Bekymring for Enkefru Hansens lille Emilie8, der er haardt angreben af Lungebetændelse; med Hedvig er det lidt bedre men hun er endnu sengeliggende.
I Gaar blev lille Marie Elisabeth9 3 Aar og der var naturligviis stor Cour; det er velsignet at see de raske og glade Børn, der udvikle sig saa sundt og fornøieligt; Etatsraaden er straalende glad 3 over sin Navne10, der er en flink Fyr, Onkel Erik op af Dage. – Fra Knud11 har vi haft godt Brev, men han klager over, at han kun kan komme frem med Vandstøvler, der kan knappes oppe i Halsen. – Nu stunder Julen til, men det lader til, den vil blive temmelig stille for os, hvilket forresten er ret heldigt for Fader, der trænger til megen Ro for at kunne holde sine Sager gaaende; han er ellers rask, og det gaaer godt baade i Kirken og ved Bibellæsning; af ministerielle Forretninger har han ikke meget at besørge, derimod har han en Deel Konfirmanter, for Ex: 12 fra Latinskolen deriblandt Holger.
Nu kun en hjertelig Hilsen til Eder Begge; vi vil jo længes efter atter at faae et lille Ord. Gid jeg kunde titte lidt ind til Eder, men nu maa jeg nøies med at tænke paa Eder med Glæde og Haab. Fader og Sødskende hilse
ved Eders trofaste
Moder
