Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 2. december 1875
Jeg har ondt ved at døie Kulden
Torsdag *Dcbr. 1875 [2.12.18751]
Kjære Margrete!
Desværre naaer dette Brev Dig neppe saa betids, at det kan faae Svar i et Søndagsbrev, saa vi komme nok til at undvære et saadant fra Dig; og det er fattigt nok, da Drengene har emanciperet sig i saa Henseende og ofte lade os vente forgjæves. Nu er der gaaet ualmindelig lang Tid siden vi hørte fra nogen af dem, men da vi havde Brev fra Djørups i Gaar, der kun berettede alt Godt, tør jeg vel fortrøste mig til, at der Intet er iveien. Jeg tænker, det seer lidt broget ud for dem, at tage Beslutning med Julereisen, thi deels har Veiret jo taget et bistert Ansigt paa, deels gjør det jo Afbræk i Glæden, at Marie2 jo, efter Alt at dømme, netop i Juletiden, vil lægge Beslag paa Tid og Tanker, saa jeg seer den kjære Juletid imøde med megen Spænding og kan jo ikke være let om Hjertet, før Marie har det vel overstaaet. Selv mener hun, det kunde blive midt i Maaneden, og saa kan maaskee Alt blive godt til en festlig Julehøitid. Nu maae vi lade Tiden skride stille og bie paa Vorherres gode 2 Hjælp. – Jeg har ondt ved at døie Kulden og er endnu ikke kommet rigtig af med min Forkjølelse, saa jeg kryber sammen i de varme Stuer. Vi er ifærd med at skaffe nogen mere Lunhed i Sovekammeret ved at anbringe store nedløbende Rør ved Kakkelovnen og andre Smaating; gid det nu maa hjælpe, thi det er et slemt koldt Værelse. – Inger har faaet sig rigtig hyggeligt indrettet med sit leiede Instrument, (det gamle har Anthon Jensen3 faaet for 20 Rdl) veed Du, at hun spiller med Jutta Brorsen4, Anna og Marie Jacobsen5. Hun er nys gaaet ud for at see lidt til dem østerude og for at see paa en lille Brudegave til Jette Michelsen6, der skal have Bryllup imorgen. Medens jeg skriver om Brylluper, maa jeg huske at sige, at det er det bare Vrøvl med Frøken Bohses Bryllup, der skal slet Intet være derom.
Der er endnu en Ting, jeg maa huske at faae sagt, nemlig at Eders Fragtvogn kostede 12 rdl, hvilket jeg synes var en uforskammet Betaling; naar dertil kommer de 4 til Eriksen er det 16; deraf har Du betalt 5 og naar de andre ogsaa betale 5, bliver der kun 1 tilbage til Johanne Gautier7, som hun maa betale til Bredstrup, dersom han er tilfreds med at hendes Andeel er saa lille; men det kan hun vel klare til Juul.
Det er altsaa i Dag om 3 Uger, vi skulle sees; 3 det glæde vi os Alle til og det er da godt, at det ikke kan fryse til imellem os, om ogsaa Sneen kan gjøre lidt Vrøvl. Vær nu forsigtig og omhyggelig med Dig selv, at Du ikke bliver forkjølet; er Du lige saa qvik som Johanne Gautier, der sætter sine Krukker og Flasker afveien; Du fik nok desværre Ingen med. Her ere Alle raske, men jeg er bange Lisbeth er ved at lave til Kighoste; der er saadan en Mængde Børn, der har den, og i hendes Skole er der flere; den er imidlertid meget mild, men jeg vil dog være kjed af det for Pipernes Skyld.
Med Fru Rosenørn8 gaaer det ret godt; hun har ikke mange Smerter og er i det Hele ret kraftig, men hendes Sind er jo ofte tungt og uroligt, hvilket jo ikke er saa underligt. Hun interresserer sig for alt mueligt, og vil gjerne, man skal komme at see til hende.
Der havde vel nok været noget at berette om forskjellige Ting, for Ex: Ole Bulls Koncert9, men jeg er ikke god dertil og Du hører vel om Sligt fra Dine Veninder; nu varer det jo heller ikke længe før Munden kan løbe.
Hermed lader jeg følge nogle Smaating; de større Stykker kan vel ligge her til Juul? Jeg har ondt af Dig, at Du møisommeligt skal vinde det fine Hørgarn, Du maa jo hellere faae en gammel Kone til at gjøre det for Dig. 4 Inger beder om at faae sit Ærme tilbage snarest mueligt og sender kjærlig Hilsen; ligesaa Fader, Mathilde og øvrige Sødskendeflok ved
Din trofaste
Moder
