Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 3. november 1875
jeg er mere hos de fraværende
Onsdag Aften *Nbr. 1875 [Onsdag 3.11.18751]
Min søde Margrete!
Jeg kan ikke lade være, inden Dagen er til Ende, at sende Dig en Hilsen og indlagte fornøielige Seddel fra Fader. Begge Dele blive jo gamle før Du faaer dem, men det er en Tilfredsstillelse for mig selv, at samle mine mange kjærlige Tanker i et lille Ord til Dig. Gud give Dig Naade og Glæde paa Din Vei og holde Dig med sin trofaste og kjærlige Haand. Jeg er i Virkeligheden ikke længere fra Dig end naar Du gaaer herhjemme, thi det er ofte, at jeg er mere hos de fraværende, end hos de nærværende, men det forstaaer sig, man kan nok tidt komme til at føle, at man dog har en lang Vei til hinanden.
Madame Vodskou2 kom nu, for at see til mig i min Eensomhed, hun tænkte først på Dig da hun i Morges saae det deilige Veir, der vel forresten har været koldt nok at reise i.
Stolen fra Lunds3 er med grønt Betræk og smuk, men jeg troer ikke, den vil skjæmme vor. Planterne vare i god Stand.
Nu maa jeg slutte da de komme for at dække Bord. Farvel, Farvel.
Din trofaste
Moder
