Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 27. april 1875
Besøg af Schrøder fra Askov
den 27de *1875 [Tirsdag 27.4.18751]
Kjære Margrete!
Endelig engang kommer der et Brev fra mig, og det kan vel gjøres dobbelt fornødent, da vi dog vel skulle til at tale om at sees igjen. Jeg har gaaet og ventet paa, at der skulde blive taget Beslutning angaaende Kampmanns og Maries Reise, thi derved fik Du jo rigtig godt Følgeskab, men endnu staaer det hen i det Uvisse. Bliver det til Noget, da gaaer Reisen nok for sig paa Søndag og varer en 8 Dage; hvis ikke, saa har Du vel Mod nok, til at reise alene. Det kan blive yndigt at sees igjen, og jeg vil nu længes efter at kjende Dine Tanker i saa Henseende. –
Du har jo faaet adskillige mundtlige Hilsner og veed jo god Besked med os, saa her er ikke noget Særligt at melde, navnlig nu, vi snart have Dig her igjen; vi trænge mere til at høre om Dig og især er jeg lidt ængstelig for, at Du har hentet Dig en Forkjølelse paa Touren i de kolde Dage; det var jo en forfærdelig Kulde. Inger og Mathilde kjørte Store Bededag2 med Morten til Bjerregrav3 paa aaben Vogn (Morten skulde prædike der, under Bøisens Fraværelse) og 2 derfra toge de efter Indbydelse√ til Middag til Nannestads4, og fik saa lukket Vogn hjem; men det var en forfærdelig kold Tour, saa jeg har været urolig inden jeg saae, de vare komne godt over det.
Jeg er lidt kjed af at tænke paa, at Erik saa tidligt holder Sommerferie, thi han vil sikkert komme til at jamre over Klimaet. Jeg vilde ønske, jeg kunde have sendt ham et kjønt og varmt Reisetæppe, men jeg kan ikke overkomme det; mon Du ikke kan formaae ham til at tage det simple med sig, som Knud eller Henrik har. – Jeg vilde ogsaa ønske, jeg kunde gjøre Knud tilgode med Et og Andet under hans Examens-Læsning, men hvad skal det være? – Dog – jeg finder vel paa Noget.
Huset herhjemme lægger saa meget Beslag paa mine Kræfter, at jeg næsten ikke kan faae Lov til at tænke paa de Fraværende. I disse Dage have vi haft Besøg af Schrøder fra Askov, der holdt stort Møde her i Byen i Aftes5 og nu er reist til Askov Aalborg. Vore næste Gjæster√ blive saa maaskee Piperne. –
Naar jeg tænker paa, at Emma6 har kunnet meddele Dig Alt fra Randers By og Julie Alt fra vort Huus, saa har jeg ikke stor Lyst til at berette, og da Fader gjerne vil have mig ind at læse for sig, maa jeg helst slutte, at Brevet ikke skal forsinkes. Hils alle vore kjære 3 Børn, Julie ikke at glemme, samt mine Sødskende, og Fru Laurberg7 – Gud give os at samles raske og glade. – Kommer Ks ikke derover tænker jeg mig, at vi har Dig snart. Fader og Sødskende hilse kjærligt
Din trofaste
Moder
