Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 5. marts 1875

Morten og Inger ere jo Bannerførere

Fredag den 5te Marts *1875 [5.3.18751]

Kjære Magga!

Du vil see af Datumen, at vi have været noget efterladende med at skrive, skjøndt Du jo sagde os, at I længtes efter at høre om den nye Præst; men naar man har en Fornemmelse af, at Brevet bliver liggende paa Sprogø2, saa gaaer det noget trægt med at skrive. Hvad der stadigt beskjæftiger vort Publicum her i Huset er at see paa Thermometeret udenfor Spisestuevinduet (som vi fik forærende af Kampmanns til Juul) for at opdage Tegn til Tøveir og Morten har lovet Bakkelsegilde3, naar vi have haft 3 Dages Tø, men det seer desværre ikke meget ud efter at vore Paaskegjæster kan naae hertil, og denne Tanke forstyrrer Nydelsen af det deilige Vinterveir, det jo egentlig er.

Det er i Dag Etatsr. K. Fødselsdag4 og Fader skal spise der til Middag sammen med Provstens fra Hjørring5 Frits og Cæcarine6; men forinden har Fader en Mængde at varetage. Først har han Altergang, hvor han mødes med den gamle, unge Brud fra Vestergade7; Bryllupet skal nok staae i Paasken, men jeg antager ikke at Fader kommer til at vie dem, da de jo har stor Præsteslægt; det var jo ogsaa rarest at være 2 fri, skjøndt der vist for Tiden er dyb Bevægelse i begge Parters Hjerter. I Eftermiddag skal Fader vie en Franskmand8, en pæn og flink Mand, til afdøde Skrædder Olsens Datter; men da han slet ikke kan Dansk, maa det foregaae paa Tydsk, saa Du seer, det er ikke Altsammen dagligdags Begivenheder. – Men saa var det den nye Præst9, I skulle høre om; man kan naturligviis ikke sige meget efter saa løselig Kjendskab, men Et tør man vist sige, at han er en alvorlig og rar Mand. Hans ubehagelige Organ og lidt sødlige Fremtræden vænner man sig snart til, og der er ingen Tvivl om, at Mange vilde synes særdeles godt om ham. Jeg har jo ikke hørt ham, men jeg forestiller mig, at han har meget til fælleds med Pastor Schou10 i Skanderborg. Han er hverken gift eller forlovet, men faaer en gammel Pige11 med sig fra Kjøbenhavn og skal bo i Stillings Gaard paa Kirketorvet. At han just skulde falde sammen med os her i Huset tør jeg ikke tro. Her gaaer det ellers fornøieligt og godt; baade Morten og Inger ere jo velskikkede til at være Bannerførere og bringe Liv blandt dem, der dele Standpunkt med dem. Mandagene gaae hidtil godt og Torsdag Aften taler Morten oppe i Marken, hvor der ogsaa skal være rart at være. Det er altid trangt at faa Mændene med, men man maa jo have Taalmodighed.

3 Men – det er jo sandt, jeg skulde vel fortælle Dig om Gildet i Søndags. Vi vare kun ganske Faa: Provst Sølling12 med Kone, den nye Præst, Fru Vadum13, Frøken Hobe, Kampmann og Marie, samt Pastor Lund14 i Borup, en livlig og underholdende Mand; Pastor Hansen15 og Kone skulde ogsaa have været her, men bad sig undskyldt, deels vel fordi de ikke brød sig ret meget derom, deels fordi de ere meget bedrøvede over deres Datter, der er blevet ganske døv paa een Gang; Sønnen i Kjøbenhavn skal ogsaa være meget tunghør. Det hedder sig, at hun ved at snøfte Vand haardt√ op i Næsen har sprængt Ørehinderne. Det er maaskee ikke saa slemt, som det synes i Øieblikket, men Forældrene ere meget ængstelige og bedrøvede. Hedvig16 har ikke haft det godt i den sidste Tid og maa stadigt ligge; hun har været for meget med, da hun var rask. Det er jo svært for en Ung med Livsmod og Livslyst, at trække sig saaledes ganske tilbage, som en gammel Mutter som jeg kan gjøre det, og det er dog det eneste Rette for hende. Ved Paasketid flytte de op til Christianborgmølle17, der er blevet kjøbt af Bang i Hørning18 for Datterens19 Penge; jeg tænker mig, at hendes Penge har staaet i Eiendommen, saa hun har været nødt til den Handel. Hedvig savnede Brev fra Dig paa sin Fødselsdag men det har vel ligget paa Sprogø.

De smaa Piper have det godt og Marie seer 4 ogsaa ret flink ud. Det er kjedeligt for dem at Ammen kan ikke vaagne om naar Barnet græder, saa det volder dem en Deel Besvær, da Marie ikke kan taale megen Natteuro; hun har jo et daarligt Sovehjerte.

I Aften vente vi at see Gautier20 med Kjæreste; det er første Gang, jeg skal see dem; de have været saa overvættes meget paa Farten, at jeg tænker, det kan smage dem at sidde stille hos os. Her kommer ogsaa en Frøken Sølling.

Det er rart at Du tænker paa at tage til Nysted; hils kjærligt fra os og siig Tante Marie21, at jeg troer hun vil faae det bedst hos os i Juni Maaned, inden Sommerferien rigtig begynder. Erik venter at komme lidt hjem i Juni og Knud kommer midt i Juni.

Hils nu Tante Hanne og Jensens kjærligt fra os. Nu gaaer det jo paa den sidste Maaned i Nykjøbing, men jeg er vis paa, Du vil altid tænke tilbage derpaa med Glæde, thi det er dog kjærlige Mennesker, Du er iblandt. Der vil blive meget at høre og spørge, naar vi atter sees og det vil blive glædeligt at samles paany. Og saa Hilsen og Farvel fra os Alle

ved Din trofaste
Moder

 
[1] jf. Kampmanns og Hedevigs fødselsdage. tilbage
[2] Brevet bliver liggende paa Sprogø: Store Bælt var lagt til med is, men vejret var slået om til tø med tåge og begyndende opbrud i isen. Fædrelandet for 8.3.1875 oplyser, at 9 isbåde med 40 rejsende havde forladt Knudshoved samme morgen med kurs mod Sprogø og Sjælland. Den modsatte vej afgik 4 isbåde og 10 rejsende. tilbage
[3] Bakkelse: småt bagværk. tilbage
[4] Etats. K.: Etatsråd Kampmann, f. 5.3.1813. tilbage
[5] Provsten fra Hjørring: Christian Peter Georg Kampmann, f. 1816, en bror til etatsråd K. tilbage
[6] Frits og Cæsarine: Etatsråd Kampmanns søn Frederik Vilhelm Willemoes K., f. 1845, læge i Hjørring, forlovet (gift 7.10.1875) med Christiane Cæsarine Elfride Faurschou. tilbage
[7] den gamle, unge Brud fra Vestergade: der må være tale om den 52-årige frk. Karen Margrete Blicher, der 20.3.1875 blev gift med den 28-årige cand. jur. Frederik Theodor Kattrup. Frk. Blicher boede i Vestergade i 1870. tilbage
[8] en Franskmand: mesterkok Henry Delavigne blev 5.3.1875 viet til Augusta Caroline Benedicte Olsen. tilbage
[9] den nye Præst: Jens Christian Valdemar Bergstrøm, f. 1837. Fra 15.1.1875 udnævnt til 2. residerende kapellan og præst for landdistriktet Vorup. Han blev gift i 1883. tilbage
[10] Pastor Schou: Jens Carl Christian Skou, f. 1831, sognepræst i Skanderborg fra 1870. tilbage
[11] en gammel Pige: Bergstrøm boede i 1880 i Kirkegade 7, som ejedes af købmand P.A. Stilling, med sin husholderske Ane Madsen, 49 år, født i Jørlunde sogn. tilbage
[12] Provst Sølling: Hans Adolph Sølling, f. 1808, sognepræst i Haslund-Ølst syd for Randers, provst for Støvring og Galten herreder. tilbage
[13] Fru Vadum: Anna Elisabeth f. Hobe, f. 1829, enke efter pastor Claus Vadum i Hyllested mellem Grenå og Ebeltoft, der døde 19.4.1872. tilbage
[14] Pastor Lund: Hans Laurits Lund, siden 1870 sognepræst i Borup, 7 km nordvest for Randers. tilbage
[15] Pastor Hansen:Jacob Hansen, 1. residerende kapellan i Randers, g. m. Madsine Sophie Levinsen. tilbage
[16] Hedvig: Anna Hedvig Jacobsen født 4.3.1855. tilbage
[17] Christiansborgmølle: ejendommen Christiansborg Mølle på Østervang nær Hadsundvej havde tilhørt Hedevigs mors familie. tilbage
[18] Bang i Hørning: Niels Berg Bang, f. 1820, søn af en skolelærer i Fausing, var først avlsforvalter hos proprietær Pind på Tustrup i Hørning sogn, derefter forpagter, senere ejer af forskellige gårde nord for Randers. I folketællingen 1870 var han gårdejer i Hørning. tilbage
[19] Datteren: Niels Berg Bangs første kone Ane Kirstine Møller (1817-48), var mor til hans eneste barn, Ane Kirstine Møller Bang, f. 29.11.1848, som forblev ugift og boede hos faderen. tilbage
[20] Gautier: Dyrlæge Didier Johan Otto Christian Gautier, gift 10.3.1875 i Gimming kirke med Julie Vilhelmine Langballe. tilbage
[21] Tante Marie: Dines' søster Birgitte Marie (1804-88). Hun boede iflg. folketællingen 1870 i Nysted hos sin bror apoteker Frode Camillus Pontoppidan. tilbage