L.C. Nielsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Nørregade 30, København. 6. april 1902
De har ikke Lov til at tie
| Nørregade 303 | 6/4 1902 |
Kære Henrik Pontoppidan!
Siden Tidspunktet's1 Planlæggelse har jeg gaaet med Tanker om en Dag at overrumple Dem i Snertinge og bevæge Dem til at skrive i Bladet. Men alt som første Nummer rykkede nær, blev jeg mismodig; det tog sig saa magert ud. Jeg vilde ikke anmode Dem om at være med i dét. Andet Nummer er nu kommet, det fylder rigeligere og fastere og kan godt lade sig læse.
Jeg sender Dem da begge Numrene; samlede vil de dog give noget Indtryk af os men ogsaa af, at vi maa have Bidrag fra de faa ældre, der tænker ungt, og som har gennemlevet hele den politiske Udsultningsperiode. Først og fremmest ønsker vi – ɔ: Ludv. Holstein og jeg – Deres Hjælp. De sagde en Gang i forsvundne Tider hver Dag nogle bitre eller gode, retfærdige Ord; 2 frister de nuværende Forhold Dem ikke til at tale igen? Undertiden synes jeg, at De ikke har Lov til at tie. Vi andre kan godt lukke vor Mund, hvis vi derved kan aabne Deres; men foreløbig taler vi med, om ikke for andet saa for i vor egen Bevidsthed at danne det faste Punkt, hvorfra vor Alder nødvendigvis maa iagttage Tiden.
Nu kan De jo se paa os; intet vilde glæde os mere, end om De fik Lyst til, om det skulde være, at fylde hele Bladet – eller i hvert Fald til at være den Røst deri, som ingen kunde være overhørig. Tænk over det.
Holstein beder mig hilse, vi var sammen i Aftes og talte om Dem; en Foraarsdag hjemsøger vi Dem maaske begge.
Med venlig Hilsen er jeg
Deres hengivne
L.C. Nielsen
