Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Hillerød. 4. marts 1931
vilde ofte sende Dem Brev
Hillerød, d. 4. Marts 1931
Kære Henrik Pontoppidan!
Lige kommet hjem fra en længere Foredragsrejse erfarer jeg om Deres Uheld. Jeg haaber dog, at Bladene, som sædvanlig, overdriver1, og ser et godt Tegn deri, at De opholder Dem i Deres Hjem. Maatte jeg have Ret i dette! Mine Tanker har ofte været hos Dem paa min Rejse; næsten ved hver "Sitzung" efter Foredragene – ved disse Sitzungen mødes det paagældende Steds aandeligt Interesserede – faldt Talen paa Dem. Der er overhodet i Tysklands og Schweiz' aandelig førende Lag en stadig voksende Interesse for Deres Livsværk, mens netop i Dag 2 meget blegner, der i Mellemtiden har bredt sig. Jeg har altsaa ogsaa udefra faaet rig Tilskyndelse til at beskæftige mig med Dem, og ofte vilde jeg sende Dem et Brev. Men Turen var altfor forceret; jeg holdt 34 Foredrag paa 1½ Maaned, med ofte lange Rejser mellem hver Plads.
Nu hade jeg gærne besøgt Dem men ved jo ikke, om De kan taale at se Venner hos Dem. Maaske kan Deres Husholderske telefonisk meddele mig, om et kort Besøg er Dem velkomment, og hvad Tid det i saa Fald passer Dem bedst Telefon Hillerød 841.
Vi har haft en stræng Tid hos os. Baade min Hustru og begge Børnene hade Kighoste, da jeg rejste. Lillebror var kun tre Uger, da han fik den; og meget Haab om, at han kunde staa den igennem i den Alder, gav Lægerne ikke. Nu ved min Hjemkomst var han imidlertid tyk og rødkindet, en rigtig fuldblods Unge. Ogsaa min Hustru og Ditte er igen raske.
Vi alle sender Dem hjærtelige Hilsener og kære Ønsker om snarlig Helbredelse!
Deres inderligt hengivne
Martin Andersen Nexø
