Johanne/Jeanne Nathansen til Henrik Pontoppidan
22. december 1919

Kom – Gør det! Og glæd os!

22.12.19.

Kære Hr. Pontoppidan

Det gør mig ondt at høre, at De ikke befinder Dem vel. Min Mand vilde saa forfærdelig gærne se Dem her paa Mandag1. Derfor spørger jeg Dem – maaske har De det bedre til den Tid – om det saa ikke kunde tænkes, at De ombestemte Dem og kom alligevel. Gør det! Og glæd os! Her gaar Sporvogn lige til Hjørnet og De kan komme, som De staar og gaar – hverken Kjole eller andre Narrestreger. Anretningen staar i al Beskedenhed paa en ægte koscher Scholent, som jeg forlængst har lovet G.B., og her kommer kun et Par gode Venner af min Mand.

Jeg skal for en Gangs Skyld være ene Høne i Kurven.

Deres hengivne
Jeanne Nathansen

 
[1] Mandag: 29.12.1919. tilbage