Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Haraldsgave. 9. december 1934

De skal se mig som før – fuld af Munterhed

Haraldsgave 9/12 34

Min kæreste Herre og Ven!

Tak for Deres Brev – De kan forstaa, at det glæder mig at høre, at De snart er i fuld vigueur. Tænk, om vi inden alt for længe kunde sidde i Deres Stue igen i fortrolig og hyggelig Passiar om alt og alle, oplivede af Frøken Larsens Vidundersuppe med tilhørende Hvidtøl og Snaps. Endnu er der vist et Stykke Tid igen, men naar det lysner, og Solen bryder gennem de sure Taager, da skal De se mig som før – 2 fuld af den Munterhed, som altid har været en Del af mit Væsen, selv om Bunden var Alvor, lidt tungt lastet som min Natur altid har været – ligesom Deres. Det var vel den Lighed i Opfattelse af det ydre Liv og i Følelse af det indre, der førte os sammen og forbandt os i et ubrydeligt Venskab. –

Paa Lørdag er det jo vor gamle Ven Galschiøts Fødselsdag. Jeg vilde saa gærne have bragt ham en Hyldest til Dagen, men jeg maa nøjes med et fattigt Telegram. Jeg har saa ofte tænkt paa at skrive en Karakteristik af 3 ham i Lighed med de "Portrætter", jeg i Tidens Løb har skrevet – fra "Tilskueren"s Dage over Strandhuset til Reberbanen i Helsingør. Hvor jeg nu fortryder, at jeg ikke fik det gjort, da jeg havde Pennen i min Magt!

Vær nu hjertelig hilset fra os begge. Faa har som De haft Betydning for mig, baade menneskeligt og kunstnerisk. Og faa har som De hele mit Venskab i "Hjertet af mit Hjerte".

Deres hengivne
Henri Nathansen