Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fefor, Norge. 7. september 1933

Tryghed i Naturen og i Venners Selskab

[Brevhoved:] Fefor Høifjeldshotel / Chr. F. Walter / pr. Vinstra St., Norge

7.9.33

Min kære Herre og Ven!

Det er Regnvejr idag efter 14 Dages straalende Eftersommer med mild Luft og høj Himmel. Vi har travet i Fjeldene og nydt denne forunderlig dugfriske Natur, der smager paa Tungen af Kildevand. Ja, saadan føler man det bogstavelig. – De kender jo selv Norge heroppe over Trægrænsen. Det var godt, vi kom afsted og tog den sidste Pakke Korrektur med herop – i 4 Maaneder havde vi siddet paa vores respektive Haler. Og selvom Arbejdet var usædvanlig berigende, trættede det os dog efterhaanden 2 rent legemlig. Præcis d. 1 September lagde vi den sidste Haand paa Værket, saa' eller syntes, at alt var saare godt – og hvilede derefter som skrevet staar.

Her er dejligt. Da jeg kørte forbi Lillehammer mindedes jeg Dem – og naar jeg sidder oppe paa Feforkampen og ser ned til Kvikne, hvor jeg af en eller anden Grund indbilder mig, at Bjørnson er født, tænker jeg paa Deres Beskrivelse af ham og Ibsen, Bjørnsons Foredrag med Piber og Trommer nede i Dalen og Samtalerne med den tyste Ven oppe paa Snefjældet under Stjernerne. Hvor jeg efterhaanden som jeg er blevet ældre, er kommet til at elske Naturen! Evig tavs, og evig gavmild, som den er, giver den Sjælen den samme Følelse af Tryghed, som kun et Par enkelte Venners Selskab kan give En.

Henad Slutningen af Septbr ses vi.

Hilsen fra os begge.

Deres H. N.