Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Espergærde. 17. september 1928
Jeg tænker meget paa min Bog om G.B.
Espergærde 17.9.28
Kære Henrik Pontoppidan!
Jeg havde, som aftalt, tænkt at besøge Dem en Dag, inden vi tager herfra. Men da vi saa smaat tænker paa at vende Næsen mod Byen, vil jeg hellere vente, da det baade er lettere og mindre omstændeligt at tage fra København til Ordrup end fra Espergærde. Jeg ringer saa en Dag, naar vi 2 er kommet til Byen og aftaler, naar det bedst maatte passe Dem.
Tak for det sidste kærkomne, men alt for korte Besøg. Vi var alle – ikke mindst Ungdommen – glade for at se Dem. Dagen derpaa var jeg hos Galschiøt – han var som altid livlig og fornøjelig, om mulig yngre end ifjor. Jeg selv tænker meget paa min Bog om G.B. – jeg maa vist snart til at begynde, ellers bliver jeg aldrig færdig med at tænke. Jeg er en Cunctator1 og burde hedde Marius.
Hjertelig Hilsen fra Mørdrupperne!
Deres
H.N.