Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Frederik VI's Allé 12. 21. januar 1921

Skyggen

Fr. VI Allé 12. 21/1 211

Kære Ven! Troede De, jeg havde glemt Dem? Dag efter Dag Aaret igennem har jeg tænkt paa Dem og ventet paa den Time, da jeg kunde skrive Dem til, om vi skulde mødes igen som i gamle Dage. Men mit Sind var saa trist, og jeg vilde ikke vise Dem mit Ansigt. Nu rejser vi, og jeg vil da forinden sige Dem farvel. Det er ikke med Glæde jeg tager afsted – det 2 kan De vel forstaa – men jeg vil prøve, om det skulde hjælpe at komme paa Afstand af det tilvante og se at finde Vejen ud af den tvungne Lediggang. Gid jeg kunde komme paa Afstand af mig selv! Men desværre – min egen Skygge følger mig trolig.

Lev nu vel og vær begge hjærtelig hilset af os herhjemme. Og lad os ønske og haabe – Haabet er lysegrønt og det beskæmmer ingen.

Deres Ven, nu som før Henri Nathansen

 
[1] [tilføjet af Jeanne Nathansen øverst på brevet:] min Mand var syg – (Nerver) det varede 6 – 7 Aar! tilbage