Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Fr. VI Allé 12. 3. februar 1920

paa Højden af Deres Ydeevne

Fr. VI Allé 12. 3/Febr. 19201

Kæreste G. B.!

Tillykke med Dagen! I en trist og forvirret Tid var De en af de faa, der holdt Hjærnen klar og Hjærtet ungt. De har i det forløbne Aar ydet noget af det bedste og friskeste, De nogensinde har skrevet: Artiklerne i "Tilskueren" og det beundringsværdige Foredrag om Michel Angelo. De staar stadig paa Højden af Deres Ydeevne – det er ikke dum Smiger, men sandt! – og De gaar ind i det nye Aar med nye Planer og nye Maal. Har man saa ikke Lov til at beundre Dem og bede Guderne for én Gangs Skyld beskærme dén, vi elsker?

Deres hengivne
Henri Nathansen

 
[1] tirsdag. tilbage