Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Frederik VI's Allé 12. 1. maj 1918

Flugt ud i Ensomheden

Fr. VI Allé 12. 1 Maj 18

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Kun disse Par Ord, skrevet ud af mit Hjærte, til Tak for Deres Brev.

Der danner sig ofte mellem Mennesker, hvis Venskab ikke er bygget paa den første Ungdoms fulde Fortrolighed, et Bundfald af Utryghed og Mistænksomhed, næret af Sladder og løse Rygter, af Sindets Uoverensstemmelse og af Trang til Isolation. Det er kun godt, at denne Uro en Gang faar Luft – Ondet faar da ikke Tid til at sætte sig fast og undergrave og opløse de ædle Bestanddele. Jeg forstaar Dem og vilde aldrig bebrejde Dem en Flugt fra Venskabets Fortrolighed ud i Ensomheden – enhver Natur har Ret til at kræve Fred, indtil Trangen til Fortrolighed atter vaagner.

Jeg er nu som altid Deres Ven, rede til, naar De atter kalder, at møde Dem med den samme Tryghedsfølelse som i fordums Dage. Vi er alle 2 uligevægtige i denne forbandede Tid. Naar det atter engang lysner, vil vi aabent kunne tale sammen om alt dét, der ogsaa formørkede vore Sind. Og vi vil glæde os dobbelt over atter engang aabent og frit at kunne tale ud om de Ting, som hobede sig op i Horisonten og truede med at spærre Indløbet til vore Sind.

Levvel – og vær velkommen den Dag, da De atter kommer tilbage fra det Fjærne.

Deres Ven
Henri Nathansen