Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Frederik VI's Allé 12. 22. april 1918

det sande jødiske Væsen

Fr. VI Allé 12 22/4 18

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Da jeg igaar efter et 3 Ugers Ophold i Mørdrup kom hjem, erfarede jeg af min Søster, der havde talt med en Slægtning, som er i Huset hos Deres Svigersøn, at Else havde været syg og havde gennemgaaet en ret alvorlig Operation. Jeg ringede da derud og fik af Dr. Thomsen at vide, at hun gudskelov atter var rask. Samtidig spurgte jeg, hvor De befandt Dem i Verden og fik at vide, at De og Deres Hustru havde taget Ophold i Fredensborg. Jeg skynder mig da at sende Dem et Livstegn – vi fik jo sletikke set hinanden herude, da De var her.

Stort Nyt er der ikke at melde. Jeg har hele Foraaret været optaget af Teater og rejste 2 saa til Mørdrup for at faa lidt af Teaterstøvet ud af Lungerne. Derude forfriskede jeg mig med Havegravning og anden agrarisk Syssel og er vendt hjem med Kulør paa Kinderne og Lyst til Arbejde. Af vore fælles Venner har jeg ingen set – vi lever jo alle mere eller mindre som Eremiter i denne usalige Tid. Idag har jeg været til Valg1 og har stemt paa Liste A – jeg synes kun nu, der der ét af to: en Fortid, der ikke har bragt noget godt, og en uvis Fremtid, der som al Fremtid dog har Mulighederne i sit Skød. Jeg er ked af det radikale Vræl – det er dog kun Gengangere fra en Tid, da dét var nyt og uprøvet, som nu er Grammofonmusik. Jeg kan ikke udholde de Fraser og Dogmer, som efterhaanden er blevet til den samme Frikadellefars, som Profeterne er lavet af. E. B. er for mig den samme kloge og fine finançier som han altid har været. Metoderne kan være forskellige i Teorien – i Praksis er det dog det samme Hartkorn. Ak ja – Kydet er skrøbeligt navnlig i disse Tider!

3 Hvad Aanden angaar, da har jeg paa Landet kvæget den ved bl. a. at læse Vilh. Andersens Goethebøger, Begtrups ganske fortræffelige Bog om Jakob Knudsen og Rollands Jean-Christophe. Andersens Bøger er interessante, men hvor er han dog uvidende om det sande jødiske Væsen! Han tager som alle andre det "semitiske" Udslag af nogle vesteuropæisk paavirkede Jøder eller rettere Ikke-Jøder som Paradigma paa jødisk Aand. Hvilken Begrebsforvirring! Den moderne saakaldte semitiske Type – Heine, G. B. f. Eks. – er jo Fornægtere, og Nemesis rammer dem, saa deres Væsen bliver et forvirret og forvrænget Fugleperspektivbillede2, flygtigt, hastigt, i Flugt, i Fart, uden Rod, uden Midtpunkt. Det sande jødiske Væsen er det gamle og det ny Testamente og de senere Udslag i hebraisk og jiddish Litteratur. Det jødiske og det græske er ikke saa væsensforskelligt, som han tror – den dybe Menneskelighed, den store Blufærdighed i Følelsen, den organiske Livsfølelse og stilfædige Betragtning, som endnu lever og aander i de gamle jødiske 4 Slægters Liv og Virken. Det er dette jødiske Væsen, jeg i al Beskedenhed har søgt at efterlyse, nu og da efter ringe Evne at afdække, indfiltret som det er i kvælende Væv af de forskellige Nationaliteters Garn, der har fanget os, eller hvori vi af opportune og lokkende Hensyn har ladet os fange.

Ak – jeg vilde gerne have skrevet meget mere – om Jean-Christophe og Sammenligningen med Lykke-Per, der i Menneskelighed og kunstnerisk Værd rager højt op over Rollands følelsesfulde, men livløse Betragtninger. Det er langt mere et Opbyggelsesskrift end en Bog. Man holder af den, mens man læser den, men husker den ikke – den er ingen Vade mecum. Men jeg maa holde op. De kan sikkert paa min Skrift se, at Skrivekrampen huserer. Jeg kan ikke mere styre Pennen og maa slutte. Modtag da kun denne hjærtelige Hilsen, der er udsprunget af et Venskab som altid er lige varmt og oprigtigt.

Deres hengivne
Henri Nathansen

 
[1] Valg: folketingsvalg 22.4.1918, hvorefter Zahle regerede videre. tilbage
[2] Fugleperspektivbillede: Georg Brandes' artikelsamling fra 1913 hed netop Fugleperspektiv, og heri havde GB ikke alene genoptrykt sit foredrag om HP, men også en utrykt avisanmeldelse af HNs skuespil Danas Have. tilbage