Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Frederik VI's Allé 12. 22. marts 1915

ruller vi smilende mod Afgrunden?

Fr. VI Allé 12. 22.3.15

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Det er snart længe siden vi har hørt fra hinanden – jeg sender da denne lille Due ud fra min Ark. Siden vi sidst saas, har jeg arbejdet med Lyst og Mod, jeg er nu færdig med Stykket1 og jeg har – da det jo ikke skal op iaar – sendt det til Oversættelse til Tyskland. Og nu ligger der da et stort Arbejde bag mig og et nyt stort Arbejde foran mig, men jeg er endnu for omtaaget af det gamle til at kunne begynde paa det ny. Saa gaar jeg da lidt tomhændet og dog optaget omkring, læser lidt moderne tysk Litteratur, besøger de faa Venner jeg har og gaar et Par Mil om Dagen. Jeg var i Lørdags hos William Bloch2, traf dèr Rist3, som jeg ikke længe har set. Han indtog mig som før ved sit fine Officersvæsen og sin Melankoli. Jeg maatte beundre de tre gamle Herrer, Bloch, Admiral Gad og Rist – de havde 2 alle det samme Træk af Takt og fornem Anstand, som mit Slægtled ikke er forvænt med. Idetheletaget var det mig paafaldende, hvor "Formen" saa afgjort hørte et vist Slægtled til – jeg følte det ved at tale med Fru Hennings4, som ogsaa var tilstede. En ganske bestemt kvindelig Form, en fast og sikker Støbning, men ganske vist ogsaa noget upersonligt, usmidigt, vedtægtsbundet. Dog hver Tid har vel til syvende og sidst sin Form og sin Vedtægt – man kan kun ikke se Skoven, naar man staar midt i den.

Men det, jeg vilde vide lidt om, var, hvorledes De har det og da navnlig Deres Kone. Jeg har ikke hørt noget derom, siden jeg var hos Dem og vil gærne vide lidt Besked. Jeg spurgte Rist – han vidste ikke noget – jeg spurgte Fru Bergstrøm, som jeg ogsaa traf – hun vidste heller intet. Skriv mig blot nogle Ord paa et Brevkort – jeg ved, De ikke holder af at skrive Breve. Kommer hun hjem – bliver De i Snekkersten i Sommer? Nu begynder jo Solen at tø Isen op om vore Tanker, og vi drømmer om Sommer og Mørdrup. Skal vi alle sés derude, nogenlunde lykkelige og sunde?

G. B. hører jeg fra nu og da. Han arbejder 3 stadig sine 12 Timer om Dagen, Bogen om Goethe bliver færdig til Maj – den 22 Maj, som han siger. Han skrev mig til, at han havde været oppe paa Trykkeriet for at forære Sætterne et Pengebeløb, og da han gav dem Pengene, sagde han spøgende: Jeg giver Dem Beløbet nu – hvem véd, om jeg ikke dør midt under Arbejdet, og saa staar De dèr og har ingen Hundredekroneseddel faaet. Den yngste og mest begavede af Sætterne svarede da: Vi har saamænd lige staaet og talt derom!

Jeg har paa Teatret set: De stille Stuer5 – en Skuffelse. Der er over Johs. Nielsens Ledelse6 noget nedtrykkende. Religiøse Opbyggelsesaftener og deklamatorisk Melodrama – og saa som Tribut til Pressen: de stille Stuer og Poul Levinsk Tyggegummi. Hvad mener De om Affæren med "Dagens Nyheder"? Svindel, udgaaet fra den Cavlingske Rodebutik med "Radikalerne" Kirkeby7, Levin og den fede Dr. i Alvidenhed fra Aalborg. Jeg væmmes. Krigen derude forfærder, men den har dog et stort og varslende Ekko – herhjemme fortsætter vi Fredens velsignelsesrige Arbejde i Svindel, Løgn og Bedrag. Kulgrosserere overalt – i Handel, Politik, Kunst og Presse. Kan 4 De holde det ud? Jeg brækker mig Morgen, Middag og Aften. Danmark er et Svinetrug.

Ak ja – ak ja – saaledes var det altid Sæd i Danmark – jeg sér i Aanden saadan vil det blive (jfr. vor Nationaldrama Elverhøj8). Nu glæder jeg mig til Sommer. Saa vil jeg i Ro skrive en stor Bog, som jeg stadig tænker paa. Var jeg ung tror jeg, at jeg valgte Politik. Mangler vi ikke Mænd, der kan tale til Folket – skrive kan vi alle, men ingen læser. Det, der læses, er Aviser, Aviser, Aviser. De strør deres Usæd ud over alle Marker, og den bærer tifold Frugt. Og dog kunde én Mand i et Nu rense Luften og Jorden. Hvorfor kommer han ikke? Er Landet forbi – ruller vi smilende mod Afgrunden? Skal vi i den sorte Gryde for at noget nyt kan genopstaa af Asken?

Og naar jeg saa ser ud ad Vinduet og sér Solen straale varm og forjættende over Frederiksberg Have, saa elsker jeg dog dette skønne Foraarsland med de lysegrønne Toppe og med Ormen, der gnaver ved dets Hjærterod.

Hjærtelig Hilsen til Dem begge

Deres
Henri Nathansen

 
[1] Stykket: Dr. Wahl. Skuespil i tre Akter. Med et Forspil og et Efterspil. Georg Brandes er model for Dr. Wahl. tilbage
[2] William Bloch: 1845-1926, forfatter og sceneinstruktør. tilbage
[3] Rist: 1844-1926, forfatter, oberst. tilbage
[4] Fru Hennings: skuespillerinden Betty Hennings (1850-1939). Fru H. spillede som gæst titelrollen i Pontoppidans Thora van Deken på Dagmarteatret i 1914. tilbage
[5] De stille Stuer: skuespil fra 1902 af Sven Lange. tilbage
[6] Ledelse: Johannes Nielsen var direktør for Det kgl. Teater 1.7.1914-1922. tilbage
[7] Kirkeby: Anker Kirkeby (1884-1957) journalist ved Politiken, var i en ganske kort periode i marts 1915 redaktør af Dagens Nyheder. tilbage
[8] Elverhøj: slutordene i kongens replik i 4. akts 5. scene lyder:

Saaledes var det stedse Skik i Danmark,
Jeg seer i Aanden: Saadan skal det blive!

tilbage