Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Snekkersten. 10. august 1914

Nu synes det jo, at vi skal gaa fri

[Brevkort med motiv fra Snekkersten, adresseret til:] Forfatteren / Hr. Henrik Pontoppidan / Rørvig / pr. Nykøbing Sjælland
[poststemplet:] Snekkersten 10.8.14

10 Aug 14

Kære Herre! Tak for Deres Kort. Som De véd var jeg i Kbhvn i nogle Dage og vilde være bleven inde, hvis Begivenhederne havde taget en alvorlig Vending. Nu synes det jo, at vi skal gaa fri. Men ikke desto mindre er Situationen sørgelig nok. Man gider ikke befatte sig med Bagateller som Pen og Blæk. Tanken om Teater fylder mig med Væmmelse. Jeg har lagt mit Stykke til Side og synes, at jeg er et ganske unyttigt Menneske.

Jeg har idag haft Kort fra Else. Hils alle fra os, Dem selv mest. Deres H. N.