Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Busserupgaard pr. Espergærde. 18. juni 1911

op og bukke for Tribunen Appel

Busserupgaard pr. Espergærde
18 Juni 1911

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Kan og vil De gøre mig en stor Tjeneste? Jeg har tænkt frem og tilbage, inden jeg har besluttet mig til at bede Dem derom – De er jo næppe kommet ud af Hospitalet og man overhænger nødig sine Venner. Men Sagen er den, at jeg iaar vil forsøge at komme ind paa Finansloven1, og Kontorchefen oppe i Ministeriet mente, at der var nogen Chance, og at en Anbefaling fra Dem og G.B. vilde støtte Sagen meget. Ansøgningen skal indgives inden denne Maaneds Udgang, og jeg har skrevet til G.B. Tør jeg gøre Regning paa, at De vil hjælpe mig i denne Sag og i Løbet af en Ugestid eller saa sende mig en Udtalelse om mine Kvalifikationer, saa god som De kan forsvare at give den. De husker maaske, hvad jeg i Tidens Løb har skrevet. Foruden 2 nogle Noveller2 i "Tilskueren" følgende Bøger:

Sommernat
Den forbudne Frugt
Floden
Mor har Ret –
Den gode Borger
Daniel Hertz
Danas Have
Drømmen

Forbandede De mig nu, fordi jeg plager Dem????

Her er væmmeligt – Regn og Kulde. Den danske Sommer er ogsaa en af vore Illusioner, som vi lever højt paa om Vinteren og faar Frost i Tæerne af omkring Sct. Hans. Her havde jeg glædet mig til at gaa med lang Pibe i Nøddegangen og digte til Vorherre og den hellig Aands Pris, og saa sidder jeg i Sivsko og Slobrok og nyser, saa mine blasfemiske Baciller rammer den Herre Jesus, som staar med udbredte Arme paa Sokkelen foran mig. Og saa skal jeg i den nærmeste Fremtid op at 3 antichambrere hos Hr. Appel3, iført Diplomatfrakke og Ridderkors4 og med en blaa Konvolut i Brystlommen. Nej, min kære Herre, Livet er sku ikke for Digtere! Man skulde sidde som den gamle Horats, holdt af en eller anden Hirschsprung nede i Rom, og lave den paa sit Landsted med en eller anden Lesbia paa Skødet, drikkende Falerner eller hvad det Djævelskab hedder, som jeg ikke forstaar mig paa, og digtende en lille Ode, mens man dikkedikkede Pigen. Og om Aftenen saa skulde man samle sine Venner nede ved den lille Flod og haane Mæcenen, som intetanende sad og røg lange Havanesere inde i Rom og skælde Tribunen Appel Hæder og Ære fra, fordi han gav de 600 Krus til Pallius Bars og ikke til Nathanius. Og mens Maanen steg bag de sorte Skove, og dens Lyssnoge vred sig i Flodens Vande, skulde de skønne Slavinder fra Humørgade og Gänsemarkt5 give os Massage efter 4 den varme Aften med koldt Bord, og vi skulde under aandfuldt Skemt begive os op til Villaen og gaa til Ro, mens Hyrderne intonerede deres Morgensange ude over Kampagnen. –

Men vi er i Danmark, og Hirschsprung og de andre Mæcener er døde, og jeg drikker ikke Falerner og har ingen Villa endnu og ikke mere nogen Lesbia, og Slavinderne fra Humørgade og Gänsemarkt de er nu gift med Slagtermester Olsen og Kreaturkommissionær Jensen og holder Hest paa Traverbanen.

Men jeg gaar i Diplomat i den nærmeste Tid op og bukker for Tribunen Appel, som jeg dengang haanede med Lesbia paa mit Skød, mens Maanen lo lunt over Kampagnen.

Mange Hilsner

Deres
H. N.

 
[1] Finansloven: HN kom først på finansloven i 1922. tilbage
[2] Noveller: "I Taage" og "Mod Aften" i henholdsvis maj- og november-nummeret 1896 af Tilskueren. tilbage
[3] Hr. Appel: højskoleforstander Jacob Appel (1866-1931), kultusminister 1910-13. tilbage
[4] Ridderkors: HN havde ikke og modtog aldrig noget ridderkors. tilbage
[5] Humørgade og Gänsemarkt: kendte bordelkvarterer i henholdsvis København og Hamborg. "Humørgade" er Hummergade, en nu forsvunden gade i mayonnaisekvarteret. tilbage