M. Mackeprang til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 13. oktober 1918
kun det danske Nordslesvig
København d. 13/10 18.
Hr. Forfatter Henrik Pontoppidan!
Vi undertegnede tillader os at spørge Dem, om De vil kunne medunderskrive1 indlagte Henvendelse til en større Kres.
Vi er vis paa, at denne Henvendelse ikke strider mod Regeringens Ønske2.
Hvis De kan tiltræde Udtalelsen bedes De sende telegrafisk Besked til Dr. Mackeprang, Rahbeksallé 32, 2 Kbh. Sagen har nemlig Hast.
Deres ærbødige
H.V. Clausen3M. Mackeprang4H.L. Møller5Aage Friis6.
13/10 18.7
Hr. Forfatter Henrik Pontoppidan!
Maa jeg i Tilslutning til Henvendelsen fra H.V. Clausen, Dr. Møller og mig meddele, at vi i Opraabet har strøget det hele Punktum om Venskabet med Tyskland og det tyske Folks lykkelige Fremtid. ("Vi attraaer … en lykkelig Fremtid").
Deres ærbødige
M. Mackeprang
Fortroligt
Folkenes Selvbestemmelsesret er proklameret som Grundlag for Verdensfreden.
Præsident Wilson har paa Ententemagternes Vegne formet Programmet; det tyske Riges Kansler har, støttet til det tyske Folks store Flertal, i Centralmagternes Navn givet det Tilslutning. Der skal nu forhandles om den praktiske Gennemførelse ved en saadan Omlægning af Statsgrænserne, at overalt i Verden Nationernes Haab kan opfyldes.
I dette verdenshistoriske Øjeblik rejser sig hos det danske Folk Tanken om det uløste nordslesvigske Spørgsmaal:
Nordslesvig maa genforenes med Danmark i den Udstrækning, dets Befolkning ved en fri Afstemning efter den almindelige og lige Stemmeret maatte kræve.
Det danske Folk ønsker efter Freden at fremme Forstaaelsen mellem Folkene og at bygge Bro mellem tidligere Fjender. Vi attraaer i al Fremtid at kunne leve i uforstyrret Venskab med vort store tyske Nabofolk og haaber, at Freden for det tyske Folk og det tyske Rige maa blive Indgang til en lykkelig Fremtid. Vi vil ikke ved vort Ønske om det danske Nordslesvigs Genforening med Danmark træde det tyske Folk for nær. Vi ønsker kun, at den Befolkning skal komme til Danmark, der taler Dansk, føler dansk og vil vedblive at være dansk, at hele det danske Nordslesvig, men kun det danske Nordslesvig, intet ud derover, maa forenes med Danmark.
Der vil nord for den nationale Grænse spredt i en dansk Befolkning blive et tysk Mindretal tilbage, selvom man gennem det retfærdigste Afstemningsgrundlag og ved praktiske, humane Foranstaltninger søger at gøre det saa lille som muligt. Der maa i videste Udstrækning ydes dette Mindretal Sikkerhed for dets nationale Rettigheder, i den ny Tids Aand.
Vi danske Mænd og Kvinder vender os til det tyske Folk med indtrængende Henstilling om højhjærtet og klogt at lade den nationale Retfærdighed ske Fyldest ogsaa overfor vort Folk.
Danmarks ansvarlige Regering har bevaret Freden for vort Land; det staar nu til den at finde de rette Veje til at fremføre det hele og enige danske Folks Haab og Krav.
