Karl Larsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Hørsholm. 16. oktober 1906

vi kender hinanden dog saa godt

Kære Henrik Pontoppidan!

Mangfoldige Ting – ikke mindst den berømmelige Drachmannfest – har gjort, at jeg først i Dag skriver Dem til i Anledning af den Udmeldelse, De har sendt Foreningens Sekretær. – Kæreste Pontoppidan, jeg hverken kan eller vil undvære Dem i Foreningen – 2 og, rent fraset dette personlige Synspunkt, som jeg sikkert baade tror og haaber imellem os har nogen Vægt, saa synes jeg, det vilde være urigtigt af Dem at melde Dem ud af den Fagforening (som vel ikke havde Held til at træffe det ønskede Arrangement med Svenskerne), men hvem danske Forfattere ene og alene skylder, at det lykkedes at gennemføre Tilslutningen til Bernerkonventionen, som i hvert Fald de allerfleste af os skylder den Tryghed, Ro og de højere Priser, vi nu kan glæde os ved i Udlandet; og foruden dette har Foreningen jo (for blot at holde mig til de Aar, jeg har været dens Formand) faaet lavet Formler 3 for Forlagskontrakten, der vel ikke gavner Dem og mig, men som har været mangfoldige yngre Forfattere til stor Nytte, vi har faaet gennemarbejdet, sammen med Skuespillerforeningen, hele Teaterspørgsmaalet herhjemme, har snart Folk som Aakjær, Kidde, Hofmann, Kohl for første Gang ud paa Rejse foruden saa meget mere nyttigt og fornuftigt. –

Min Bestræbelse maa De ikke unddrage – ikke Deres 50 Øre om Maaneden; dem kan baade De og vi undvære – men Deres Navn og kammeratlige Støtte. Jeg vil have Dem der sammen med Drachmann, Bang og alle de andre Godtfolk af ældre Aargange og til Hjælp og Støtte 4 for de mange yngre. Herre du gode Gud, den Smule Kammeratskab man for en billig Penge kan holde oppe her i Norden, tør man dog ikke forsømme.

Altsaa, kære Pontoppidan, jeg betragter Deres Ord som uskrevne. Skulde der, hvad jeg egentlig ikke antager, være et eller andet Foreningens Ledelse vedrørende, som maatte have mishaget Dem, saa kender vi hinanden dog saa godt, at De frit vilde kunne sige det, saa at eventuelle Fejl kunde blive reduseret.

Deres hengivne
Karl Larsen

Brevet befinder sig på KB i Tilg. 306.