Johanne Krause til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Bredvig ved Østby. 22. juli 1893

fra Moer og Hans og mig

Bredvig
Lørdag [22.7.18931]

Kære Far;

Tillykke paa Din Fødselsdag fra Moer og Hans og mig, vi har det godt, jeg haaber at Du ogsaa har det godt.

Vi leger og morer os saa godt og vi gaar ogsaa nede ved Stranden, og vi har to søde smaa Kattekillinger som vi leger 2 med. Jeg skal hilse dig fra Hans han har ikke tid at skrive siger han da han skal køre med ud at Malke

igen
mange hilsner
fra
Johanne Pont.

 
[1] året 1893, hvor HP boede i Tipperup, giver den mest sandsynlige datering. Næppe 1892, hvor HP var på rejse i udlandet, og næppe fra 1894, hvor Else blev født 7. juli. Ville det dog ikke have været bemærket i et brev? /HLN. tilbage