Anker Kirkeby til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 11. marts 1932

fornærme Bønderne

11 Marts 1932.

Kære Dr. Henrik Pontoppidan!

Jeg nødsages til at skrive til Dem, for det er jo muligt, De af og til læser Politiken. Maaske har De da bemærket, at jeg i et Telegram1 fra Randers citerede af Dem en Skildring af Engene, 2 hvori sidste Passus ganske meningsløst var strøget, der stod noget om, at Naturens Rigdom af sig selv omsattes i Hundredkronesedler. Udtrykket, som De engang frit har benyttet i Galschiøtts Nationalværk "Danmark", senere aftrykt i de konservative Hjems "Ill. Tidende" og endelig benyttet i Bojesens Julebogs-Serie 3 i Bogen "Minder" kunde ikke trykkes i Hørups Blad i 1932 – af Frygt for at fornærme Bønderne. Ja, man tror, det er Løgn! Vi var engang uenige om, hvor vidunderligt det var at skrive i Aviser. De havde dengang Ret, og jeg vidste det ikke.

I Magasinet for næste Søndag har jeg skrevet lidt om Deres Barndomsby, jeg haaber ikke, det saarer 4 Dem. Forstaa: at De har et Alter i mit Hjærte, selv om De aldrig hører derom – og aldrig vil høre derom.

I Randers nye Centralbibliotek (Bibliotekar Berthelsen), indrettet i en tilbygget Kvistetage i Latinskolen, er man begyndt at grundlægge en Blicher- og Pontoppidan-Samling, der begge foreløbig er 5 ret mangelfulde. De har vel ikke nogle Udgaver liggende, som De vil afstaa? De kan skrive direkte til Biblioteket, jeg tror, Hr. Berthelsen savnede lidt af den Dristighed, som findes hos Deres

hengivne
Anker Kirkeby

 
[1] Telegram: en artikel af Anker Kirkeby i Politiken 1.3.1932, hvori der stod:

I Aarhundreder har de [kronjyderne] levet i Gudenaas brede, saftige Engdal, som Henrik Pontoppidan kalder et sandt Slaraffenland for Bønder. Han tilføjer: Naar Bonden her har indbjærget Aarets duftende Førstegrøde og omgivet sin Gaard med en Vold af taarnhøje Hæs, driver han sit sortbrogede Kvæg ud over Engene, for at det i Sommerens Løb kan belægges med Jordens Fedme.

Den efterfølgende passage, som til Kirkebys ærgrelse blev strøget, lød:

Egentlig har han ikke stort andet at bestille end at købslaa med Prangere, at prutte med Studehandlere, at tinge og tuske med al denne Vorherres rige Velsignelse, der saa at sige af sig selv forvandles til Kød og Hø og Hundredkronesedler.

tilbage