Hans E. Kinck til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gørbitzgade 4, Kristiania. 25. oktober 1924
ærendsvend
Kra. 25.X.24.
Gørbitzgade 4.
Kære Henrik Pontoppidan,
Tak for Deres kære brev1 for en tid siden. Jeg haaber at De nu er over Deres onde. – Senere vil jeg skrive Dem et længre brev til, naar jeg sender Dem et bind forskelligartede artikler, som jeg har samlet. Men dennegang kommer jeg og plager Dem med en Nordmand igen. Det er dog ingen lyriker. Men det er en maler – Sigmund Sinding2, brorsøn av komponisten bl.a. – som netop har malt mig. Han har kastet sig over forfattere. Og under seansen kom vi gentagende til at tale om Dem og Deres ting. Kort sagt: han optændtes av en vild trang til at male Dem. Og jeg maatte love ham at skrive til Dem og spørge om der var nogen mulighed i løbet av høsten. Han hører jo ikke til landets bedste malere; og jeg tror ikke han har været særlig heldig med mig – men det blir jo hans sag. Han er ellers lidt paa det sorte brætt blandt et visst hold i kritiker-klikkevæsnet. Saa jeg delvis slog til av den grund. – han ber om 5 à 6 seancer à en stiv time. Det er en dannet, sky mand, som ikke vil volde andet bryderi, men taknemlig vil forsvinde, naar seancerne er over.
Vilde De sendt mig et kort som svar – han har nemlig ikke raad til at reise ned paa det uvisse. Eller vi kunne kanske gøre det slik, for ikke at bry Dem, at om der ikke [fortsat nedad i venstre margin:] kommer nogen besked fra Dem fjorten Dage fra idag, saa er De forhindret fra at sidde.
Bli nu ikke sint paa mig for at jeg atter sender slik som ærendsvend og plager Dem. –
Deres hengivne
Hans E. Kinck.
