Eli Kinck til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Oslo. 4. januar 1934
Gespräche mit Mephisto
Oslo 4/1 – 34.
Kjære herr Henrik Pontoppidan!
Tusen tak for boken1! Jeg blev saa glad over den; det er bare det kjedelige at jeg maatte læse den ut paa dagen. Jeg hadde nok tænkt at spare paa den, og bare læse, naar jeg hadde gaatt mine treningsturer med bruddbenene. Jeg har hatt slik glæde av boken, at jeg er rent forbauset over at det endnu kunde komme liv i mig, det var ellers noget avgjort 2 og betryggende i at være solid avgaatt.
Hvis jeg faar lov til at si hvad jeg synes er vakrest, er det hvad De skriver om de tidligste barneerindringer som "løfter sig op fra Sjælens Urtidsmørke som solbeskinnede Klippetinder fra et Hav, hvor en Verden er gaaet under".
Sandfærdig naturlig dansk liv med dimension, det er det som er en slik befrielse at opleve. Og jeg glæder mig til fortsættelsen, gid den kom snart. De har jo ikke lovet noget, men vi maa ha det.
Deres "Gespräche mit Mephisto" vil jeg nok komme til at lære av, jeg har hatt mer end én samtale med vedkommende i al beskedenhed.
Det er sørgelig at min far ikke faar læse boken, hvor han vilde kunnet fulgt Dem.
Min tak kommer egentlig fra ham, for det er jo han som har vist mig Dem.
Deres ærbødig hengivne
Eli Kinck.
